Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

"Så fik søerne bare en skruetrækker i næsen"

14/3/2016

Et nyt studie om landbrugselevers syn på dyrevelfærd giver et indblik i elevernes holdninger til og oplevelser af dyrevelfærden i dansk landbrug. Flere elever fortæller bl.a., at de har oplevet dyremishandling på deres praktiksteder.

 

Det nye studie - "Kommunikation om dyrevelfærd: En undersøgelse af dyrevelfærds rolle på landbrugsudannelsen" - er udarbejdet på Aarhus Universitet, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 

 

Formålet var at finde ud af, hvordan landbrugsuddannelsen præger elevernes syn på dyrevelfærd, og forskerne konkluderer, at mens de yngste elever har et mere følelsespræget syn på velfærden, tænker de ældre elever mere på dyrene som produktionsenheder; dyrene skal have det godt, for så er der mest ydelse i dem. Der skal være en balance mellem økonomien og velfærden.

 

Eleverne kunne imidlertid også fortælle forskerne om deres oplevelser i praktiktiden, hvor de bevidnede tilfælde af dyremishandling og manglende pleje af dyr. Flere afsnit i studiet indeholder feltnoter og citater fra de anonymiserede elever.

 

Forskerne omtaler bl.a. en debat i undervisningen om, hvordan man kan aflæse på dyr, om de har smerter, og hvordan man kan kende hvert enkelt dyrs adfærd. En debat, der får en elev til at sige "ophidset" (forskernes ord), at der altså er forskel på produktions- og kæledyr:

 

”Jeg har gjort ting ved grisene, som jeg aldrig ville gøre ved en kat. Vi har 8.000 svin – det er godt nok dyr, men det er også en vare, det er et produktionsdyr, og jeg har da stukket en finger i øjet på en so for at få den til at gå ud af en boks. Det ville jeg ikke gøre ved en kat. Vi må ikke bruge strøm, men nogen tæsker dem med en nøgle (et værktøj, red.). Det er ikke noget, man snakker højt om, men man kan blive noget så hidsig...”

 

 

"Et jernrør i den ene hånd og et bræt i den anden"

Senere i rapporten omtales andre elevers oplevelser fra eller kendskab til landbrug, hvor dyr blev slået:

 

"Jeg har været udsat for, at der hvor jeg har været, at hver gang der skulle lukkes søer ind, jamen, så foregik det med et jernrør i den ene hånd og et bræt i den anden hånd. Og virkelig – altså, det var både i øjet, og det var hen over ryggen på dem og – jamen. Og det var især gyltene, hvis de ikke gik, jamen, det var bare frem med jernrøret, og så blev de ellers bare slået. Og selvom jeg sagde noget videre, jamen, der blev aldrig gjort noget ved det. Og det, altså, det ville jeg simpelthen ikke finde mig i. Det er mishandling af dyr."

 

En anden fortalte:

 

"Det nytter ikke noget og slå dem med en skovl, hvis de ikke gider at flytte sig eller ... man har jo hørt om nogen, de der landmænd, der så er blevet lidt trætte af det, og så behandler de jo ikke dyrene skidegodt. Man får nogle trælse dyr ud af det. For de skal jo heller ikke have det ubehageligt. De skal have det godt."

 

En tredje havde uden held konfronteret sin leder med den dårlige behandling af dyrene:

 

"Jeg prøvede at konfrontere min driftsleder med [min dårlige oplevelse af hvordan dyrene blev håndteret], hvor man får igen, at det kan der ikke gøres noget ved, og det vil de ikke gøre noget ved."

 

 

Dilemma med syge dyr

I undervisningen kom eleverne også ind på de dilemmaer, som de har oplevet i praktiktiden, når de eksempelvis stod med syge dyr, men samtidig havde ydelsen for øje.

 

"Jeg har skrevet dyr, som burde have været aflivet. Som ikke er blevet det," sagde en elev og tilføjede senere: "En død gris eller ko, det er bare penge, jo. Ud af vinduet."

 

En anden har også oplevet noget lignende:

 

"Ja. Vi prøver lige at lade den gå og se, om den ikke kan (…) til i morgen. Så lige pludselig, så er der gået en måned, og så har hun gået der, en med dårligt ben eller."

 

En tredje elev fortalte:

 

"Så længe de gav lidt mælk, så kunne vi lige så godt beholde dem i stedet for at tage dem til slagt eller aflive dem. Selvom de var syge og gik dårligt."

 

Et par af de ældre elever fortalte også om negative oplevelser i deres praktiktid, hvor de mente, at der ikke blev taget nok hånd om dyrene.

 

"Det var, at der var en … en kvie, der ikke lige (…), der ikke havde det så godt. Og så ville jeg godt lige have ham (ejeren) til at kigge på den. Det havde han ikke lige tid til. Det syntes jeg ikke var helt (…) altså, den havde det ikke alt for godt."

 

Forskerne tilføjer i rapporten, at flere oplevede, at dyrets ve og vel blev nedprioriteret:

 

"Også blandt de yngre elever var det lignende fortællinger om oplevelser, hvor dyret gled ud af syne, til fordel for hvad der passede bedst for produktionens planlægning."

 

 

Sagde op i utide

En anden elev fortalte om et sted med "rigtig dårlig dyrevelfærd", hvor vedkommende til sidst sagde op i utide:

 

"Aflivning, det var ikke sådan noget, man gjorde (…) Det var mere … vi lader den ligge. Fordi (…) så kan vi tage to eller tre på en gang, og så kører vi dem ud, og så passer det ind i programmet, og det har vi så lagt ind. Så var der noget mishandling og sådan noget med at, hvis nu søerne var en lille smule for interesserede i det, man lavede, jamen så fik de bare en skruetrækker i næsen."

 

Eleven tilføjede, at landmanden på dette landbrug også klippede tænderne på grisene, så tænderne flækkede, og ikke ville købe en ekstra tandsliber, fordi "det var der ikke råd til".

 

"Vi har været en fire-fem elever, der er gået ned og sagt: Vi vil ikke være med til det her, og han er stadigvæk ikke blevet lukket [som praktiksted]. Og der er en af os, der har gjort rigtig, rigtig meget for, at det skulle ske, men der er ikke sket noget som helst," fortalte eleven.

 

 

"Dyrenes Beskyttelse må være blevet drillet"

Forskerne omtaler også en lektion, hvor eleverne skulle repræsentere forskellige syn på dyrevelfærd, som organisationer i samfundet står for. Her skulle organisationerne Anima og Dyrenes Beskyttelse repræsenteres. Da læreren spurgte, om eleverne kendte Dyrenes Beskyttelse, var der først tavshed, hvorefter en svarede:

 

"Er de ikke en tand for hys? De må være blevet drillet, siden de var små, de har måske ikke andet at gå op i."

 

En anden elev supplerede: "De har i hvert fald ingen forbindelse med landbruget."

 

Eleverne skulle også se en video produceret af Anima, og forskerne beskriver forløbet som "meget intenst", samt at kommentarerne godt kunne være "kontante" som eksempelvis denne elevs syn på Anima:

 

"Dem kan man ikke have dialog med … de er ikke en skid troværdige, en flok bøsserøve, der ikke blev til noget, da de kom ud fra højskolen i København."

 

En anden forstod ikke Animas synspunkt, at kalvene skal have lov at gå med moderen og ikke fjernes med det samme:

 

"Ude ved os tager vi dem fra koen en time efter, de er kommet. Vi kan ikke lade kalven gå og patte lidt, vi skal jo tjene vores penge."

 

 

Gik i forsvarsposition

De studerende bakkede dog op om, at køerne bør komme på græs, men mindede om, at forbrugerne bør betale den merpris, det medfører. De studerende understregede også flere gange vigtigheden i, at dyrene får ordentligt foder og vand, og at trivsel er vigtigt for deres produktion; at de har ro og ikke føler sig stressede.

 

Forskerne skriver følgende om elevernes reaktioner i undervisningen:

 

"Det så også ud til at være udfordrende med alt for konkrete holdninger til dyrevelfærd, når de blev repræsenteret af andre end landbruget, fordi eleverne let gik i forsvar og følte sig angrebet, når de blev præsenteret for synspunkter, der forekom dem at være meget langt fra deres egen virkelighed."

 

Forskerne kunne se, at der hos de yngre elever var et syn på dyrevelfærd, som endnu ikke var præget af fokus på ydelse i samme grad som hos de ældre elever. Her følger et eksempel på en af de yngre elevers syn på plads til grise:
 

"Jeg synes, de (grisene) har ekstremt lidt plads (… ) Jeg ved fra mig selv, at jeg vil gerne kunne vende mig, hvis jeg lægger mig ... jeg så en derude, hun lå helt sammenklemt og kunne ikke bevæge sine ben, fordi hun lå så klemt (…) Jeg synes ikke, det er okay."

 

En anden af de yngre elever har det også svært med, at kalvene skal tages fra koen efter få timer:

 

"Jeg synes nogle gange, det er ... ikke helt ok, at man fjerner (…) kalven, men ... (…) Ja, jeg kan godt se pointen i det, og hvis vi skal levere mælk til så mange mennesker, som vi gør, så kan det være nødvendigt."

 

 

Lærere: Der er mere fokus på dyrevelfærd nu

De studerende berettede dog også om flere gode erfaringer, hvor der blev taget hånd om dyrene, hvilket ifølge de studerende gav en bedre følelse og god samvittighed. To berettede om steder, hvor der var god plads i sygestierne, fordi der var indrettet flere stier end anbefalet. En af dem fortalte, at der desuden var meget opsyn med dyrene - også om aftenen, hvis det var nødvendigt.

 

Lærerne, der har arbejdet i faget i 20-25 år, fortalte forskerne, at dyrevelfærd er mere i fokus nu i undervisningen end tidligere.

 

"De (eleverne) er faktisk ret nemme at have med at gøre, nu når vi snakker adfærd og velfærd i dag, i forhold til hvad de var for 10 år siden. For 10 år siden, da var det en kamp ... De er meget mere lydhøre nu. Og de VIL faktisk gerne, eleverne," fortalte en lærer.

 

Om forskellen på elevernes syn på dyrevelfærd skriver forskerne:

 

"Ældre elever fremhævede derimod oftere en mere generel fornemmelse af, at deres syn var ændret gennem årene på landbrugsskolen, ofte i retningen af at bevæge sig væk fra et naivt by-syn og i retningen af en mere realistisk opfattelse af, hvordan dyr i landbruget har det."

 

En af de ældre elever uddybede i rapporten:

 

"I starten var der meget mere følelser med i det. Men i og med at det er produktionsdyr, og man tænker mere og mere over det, så har man nok mistet lidt af de følelser, men selvfølgelig har man det stadig i sig."

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic