Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Faktatjek: Hvad er sandheden bag Animas gruopvækkende video?

11/3/2016

Med knap 10.000 delinger i løbet af et døgn er Animas video "Mød Dit Kød" allerede nået bredt ud på Facebook. Videoen giver på under fem minutter et indblik i kød- og mejeriproduktionen fra æglægning over mælkeproduktionen til svinekød.

 

Eftersom Anima er en aktivistisk dyrevelfærdsorganisation, kan kritikere forsøge at så tvivl om organisationens troværdighed i videoen, der viser optagelser fra produktioner i både Danmark og udlandet.

 

Globalen finder det derfor relevant at undersøge de mest centrale påstande i videoen for at give et svar på, hvorvidt påstandene er sande eller falske - eller midt imellem.

 

Påstand #1: Kyllinger er avlet til at vokse så hurtigt, at deres knogler ikke kan følge med.

 

Den langt mest udbredte slagtekylling i Danmark kaldes Ross 308 og er fremavlet af det udenlandske selskab Aviagen Group. I løbet af de seneste 60-70 år er Ross 308-kyllingen fremavlet i en sådan grad, at den nu vokser fem gange hurtigere, og væksten øges lidt for lidt år efter år.

 

På Aviagens hjemmeside kan man se kyllingeracen blive sammenlignet med andre racer, og her fremhæves det, hvor effektiv kyllingens vækst og foderforbrug er.

 

- "Resultaterne: konstant forbedret fodereffektivitet til sunde fugle og sund profit til dig," lyder den afsluttende tekst.

 

Ifølge rapporten "Sådan ligger landet 2014" fra Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse kan under én pct. af slagtekyllingerne gå normalt og ubesværet (heri henvises til den seneste undersøgelse fra 2011).

 

Vurdering: Sand.

 

 

Påstand #2: Mange kyllinger får sår på både fødder og kroppe, fordi de går i deres egen afføring.

 

Det er offentligt kendt, at et af problemerne i den konventionelle produktion af fjerkræ er svidninger på kyllingernes trædepuder, fordi de går tæt i deres egen afføring og urin. Kyllinger bliver mellem 35-40 dage, før de slagtes, og de får på intet tidspunkt muget ud.

 

Landbrug & Fødevarer skriver på sin hjemmeside, at "der må højest være 40 kg levende kylling pr. kvadratmeter" og, at "kyllingerne går tæt i stalden ved denne størrelse (når de er blevet nogle uger ældre, red.), men der er stadig plads til, at de kan gå rundt".

 

En artikel i Politiken fra 2010 skrev følgende: "Cirka seks en halv million slagtekyllinger har i løbet af 2010’s første syv måneder fået alvorlige ætsesår på fødderne, fordi de har stået tæt i deres egen urin og afføring. Når året er slut, vil antallet være næsten 9 millioner kyllinger, viser udregninger, som Politiken har lavet på baggrund af erhvervets egen database over sårindberetninger."

 

Desuden omtales problemet med ætsesår og svidninger i en rapport fra 2014 af det daværende fødevareministerium: Det betegnes som en af de dyrevelfærdsmæssige udfordringer i produktionen.

 

Poul Sørensen og professor i bioetik på Københavns Universitet Peter Sandøe er enige om, at slagtekyllinger er blandt de produktionsdyr i verden med den dårligste velfærd.

 

Vurdering: Sand.

 

 

Påstand #3: De sendes igennem et strømbad, der skal bedøve dem, før de sendes gennem roterende knive, som skærer halsen over på dem. Metoden er usikker, og det forekommer jævnligt at dyrene ikke bedøves af strømbadet, så deres hals skæres op, mens de er ved fuld bevidsthed.

 

Dyrenes Beskyttelse er meget kritisk over for aflivningsmetoden med strømbad, som er den mest foretrukne aflivningsmetode i fjerkræbranchen herhjemme, og den danske organisation er ikke alene med sin kritiske holdning.

 

Sidste år talte dr. Marc Cooper fra den britiske dyreværnsorganisation RSPCA på en konference i Canada om aflivningsmetoder af fjerkræ. Han var inviteret pga. sine undersøgelser af aflivningsmetoderne, og han sagde, at strømbad ikke er en human aflivningsmetode og anbefalede i stedet gasning.

 

I et studie udgivet i 2011 i tidsskriftet Journal of Applied Animal Welfare Science så to forskere nærmere på problematikken i at bedøve kyllinger ved hjælp af strømbad, og de fandt to store problemer med metoden: Fjerkræ kan undgå at blive ramt af vandet, hvilket betyder, at de er ved bevidsthed, når de får skåret halsen over.

 

Derudover er der ikke altid den rette mængde strøm i vandet, og der er desuden forskel på, hvor meget strøm en kylling skal have for at blive bevidstløs - eksempelvis har en ph.d. afhandling fra Holland vist en mærkbar forskel på, hvor meget hunner og hanner skal have af strøm.

 

I en rapport fra 2012 af EU's fødevareagentur Efsa blev det også omtalt, at problemer med at give den rette mængde strøm fører til, at kyllinger ikke altid bliver bedøvet, inden de får skåret halsen over.

 

Vurdering: Sand.

 

 

Påstand #4: Hanekyllinger sorteres fra og gasses ihjel, da de hverken kan lægge æg eller bruges til kødproduktionen.

 

Problemstillingen er alment kendt, og alene i Danmark afliver man årligt ca. 3,2 mio. hanekyllinger, fordi de ikke kan bruges i produktionen.

 

- Man er klar over, at der er et etisk problem i det her. Det er jo spild af liv, sagde Landbrug & Fødevarers sektorchef for erhvervsfjerkræ, Jørgen Nyberg Larsen, til Finans.dk i 2013.

 

Kønssorteringen og den efterfølgende aflivning sker i både den konventionelle og økologiske produktion. Kun producenter af æg mærket med "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" lader hanekyllingerne leve; i stedet opdrættes de med henblik på senere slagtning.

 

I Danmark gasser man kyllingerne ihjel, mens eksempelvis USA flere steder blender dem ihjel. Der er dokumentation for, at kyllinger kan blive hårdt kvæstede i blenderen, men overleve, hvorefter de langsomt forbløder eller kvæles, når deres artsfæller langsomt hober sig op oven på dem, idet de ryger igennem blenderen.

 

Vurdering: Sand.

 

 

Påstand #5: Hver dag hiver landmænd døde dyr (høns, red.) ud af burene.

 

Ifølge Fjerkrærådet var der i 2012 en dødelighed på knap 4 pct. hos burhøner - altså dør 4 pct. "før tid". Ifølge Landbrug & Fødevarer lægger en burhøne æg i ca. 392 dage (ca. 13 måneder), hvorefter den udsættes (slagtes eller sælges).

 

Godt nok er dødeligheden højere for økologiske høner - mellem 8-9 pct. - men økologerne har fået nedbragt dødeligheden "markant" de senere år. I 1999 var den på over 17 pct. Den højere dødelighed i økologi skyldes, at dyrene lever et mere naturligt liv udenfor og derfor er udsat for flere farer som rovdyr og bakterier, der kan give dem sygdomme.

 

Vurdering: Delvis sand. Det er ikke dokumenteret, at ægproducenterne fjerner døde dyr "hver dag", men med en dødelighed på 4 pct., må det formodes at ske jævnligt.

 

 

Påstand #6: Tyrekalve kan ofte ikke bruges i mælkeindustrien og skydes i panden med en boltpistol blot få timer gamle.

 

Mens enkelte producenter såsom Naturmælk er stoppet med at aflive tyrekalve, viste tal fra 2014, at flere og flere tyrekalve aflives, så snart de er født. Ifølge Landbrug & Fødevarer aflives 30.000 tyrekalve hvert eneste år, fordi det ikke kan betale sig at fede dem op som kødkvæg.

 

- Man sætter penge til ved at passe tyrekalven, sagde formanden for Landsforeningen af Mælkeproducenter, Kjartan Poulsen, til dr.dk.

 

Vurdering: Sand.

 

 

Påstand #7: Søer avles til at få langt flere unger, end hvad der er naturligt, og mange dør under eller kort efter fødslen.

 

Ifølge Grisensverden.dk - en hjemmeside oprettet af dyrlæger i samarbejde med forskere - "har man fremavlet store søer, som kan være drægtige med mange smågrise hver gang".

 

Også dr.dk skrev i 2013, at søerne er fremavlet til at "få så mange smågrise, at hun risikerer at klemme sine egne unger ihjel".

 

Dyrenes Beskyttelse skriver med Dansk Videncenter for Svineproduktion som kilde, at søer i 2013 i gennemsnit fik 17,1 unger. Af disse var 1,7 dødfødt, 2,1 døde inden fravænning, hvilket giver en total pattegrisedødelighed på 22,4 pct.

 

Ifølge Dyrenes Beskyttelse kan nogle søer føde over 25 grise, hvilket "meget ofte" er "flere grise end den enkelte so kan tage sig af".


Vurdering: Sand.

 

 

Påstand #8: Kort efter fødslen klippes en del af de små grises hjørnetænder og halen af.

 

Landbrug & Fødevarers videncenter Seges skriver på sin hjemmeside, at "stort set alle grise halekuperes i Danmark". Der er her tale om de konventionelle grise, hvor det udføres rutinemæssigt, selvom det er ulovligt i henhold til EU-lovgivningen, medmindre man har en god grund - hvilket svineproducenterne hævder at have.

 

Årsagen til halebid er ifølge Seges, at de konventionelle grise er stressede og ikke stimuleres. Det får dem til at bide hinanden i halen, hvilket er smertefuldt, og derfor skærer man en del af halen af for at undgå problemet.

 

Et studie fra Aarhus Universitet har ifølge Politiken vist, at ved at give grisene mere halm falder forekomsten af halebid - men det vil øge udgifterne og give mere arbejde for svineproducenten. Halekupering er både billigere og nemmere.
 

Tandslibning er også imod reglerne i økologi, men tilladt i den konventionelle produktion. I 1994 undersøget Landbrug & Fødevarers videncenter Seges, om det var bedst at slibe eller klippe de nyfødte grises tænder. Det gør man for at undgå, at nyfødte grise beskadiger hinanden og søernes yver.

 

Vurdering: Sand.

 

 

Af de otte centrale påstande i Animas video vurderer Globalen med baggrund i det benyttede kildemateriale, at de alle er sande med undtagelse af påstand #5, der godt kan være sand, men ud fra kildematerialet må vurderes som værende "delvist sand".

 

Se Animas video her:

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic