Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Talte ministeren over sig og tog afstand fra landbrugets trusler mod Aarhus?

10/3/2016

Esben Lunde Larsen har netop udtalt, at han og regeringen er imod, at interesseorganisationer klager over beslutninger vedtaget i landets byråd ved at anlægge retssager. Dermed antyder han en politisk modstand mod landbrugets trusler over for Aarhus Kommune.

 

Kommunen har for nyligt vedtaget forbud mod sprøjtegifte i sårbare drikkevandsområder, og interesseorganisationerne Bæredygtigt Landbrug samt Landbrug & Fødevarer har reageret med trusler om en retssag for at beskytte landmændenes økonomiske interesser.

 

 

"En bekymrende udvikling"

Mens fhv. miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen kaldte en eventuel retssag for "nyttig", har hendes efterfølger Esben Lunde Larsen tilsyneladende den modsatte holdning til retssager mod byråd, hvilket han gjorde klart i onsdagens udgave af DR2-programmet Deadline, hvor han bl.a. kritiserede Danmarks Naturfredningsforening ageren.

 

- Når et byråd fx i Danmark vedtager, at det gerne vil udvikle noget i naturregi, 
så skal vi være meget varsomme som samfund med at påklage ethvert forslag
som et folkevalgt byråd - i overensstemmelse med det der også er ønsket i lokalområdet -
har effektueret, sagde ministeren.

 

- Jeg synes der er en bekymrende udvikling i Danmark med interesseorganisationer, som påklager mange af de afgørelser, som fx foregår i kommunerne. Altså, det er meget, meget vigtigt for mig, at vi ikke får en udvikling som i USA, hvor der bliver ført retssager om ethvert kontroversielt forhold. Der siger jeg bare: Jeg har en grundlæggende tillid til, at de folkevalgte i byrådet forstår at administrere det ansvar, vi har betroet dem, og det er det syn, som også regeringen agter at følge.

 

 

Minister afviser at kommentere

En stor del af drikkevandet i Aarhus Kommune er belastet af sprøjtegifte, og derfor har et flertal i byrådet vedtaget zoner, hvor brugen af sprøjtegifte er forbudt.

 

Bæredygtigt Landbrugs næstformand Peter Rosendal har udtalt følgende om sagen:

 

- Hvis kommunen kommer med et påbud, så har vi en juridisk afdeling, der med det samme ser på det, men jeg tvivler på, at påbuddet er gyldigt, og derfor kan landmændene roligt fortsætte den lovlige og helt normale brug af pesticider. Skulle der komme en politianmeldelse og en retssag, er det sådan set kun fint, for så kan vi få frikendt lovlydige og ansvarsfulde danske landmænd for de her besynderlige påstande om, at det er dem, der er skyld i forurening af vores grundvand.

 

Landbrug & Fødevarer har også truet med en retssag, hvis forbuddet opretholdes.

 

Eva Kjer Hansen sagde i et samråd: "Jeg tror, det kunne være meget nyttigt at få en retssag."

 

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har ikke ønsket at kommentere Globalens artikel.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic