Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Prisbelønnet miljøforkæmper fundet myrdet i sit hjem

4/3/2016

Den prisvindende miljøforkæmper Berta Cáceres blev torsdag fundet myrdet i sit hjem i Honduras. Ifølge flere medier er hun blevet dræbt af skud. Hendes bror blev fundet såret.

 

TeleSUR skriver, at flere ukendte gerningsmænd havde sneget sig ind i hendes hus omkring kl. 1 natten til torsdag, efter at hun var faldet i søvn, for at skyde hende.

 

Berta Cáceres har i flere år kæmpet på vegne af det indfødte Lenca-folk mod byggeriet i Rio Blanco af en dæmning, der ville afskære hundredvis af beboere fra at få vand, og som blev vedtaget, uden at de lokale indbyggere var gået med til det.

 

- Hun brugte sit liv på at kæmpe for det oprindelige folks rettigheder, særligt med hensyn til land- og naturressourcer, siger Karen Spring, koordinator for Honduras Solidarity Network, i en skriftligt udtalelse til TeleSUR. 

 

Hun tilføjer, at Berta Cáceres' familie har bedt om, at uafhængige eksperter og ikke Honduras' myndigheder efterforsker mordet:

 

- De er åbenlyst meget skeptiske over for, om Honduras' politi og regering vil tage de nødvendige foranstaltninger og iværksætte en grund efterforskning.

 

 

Medstifter blev skudt under demonstration

Berta Cáceres var med til at stifte organisationen Council of Indigenous Peoples of Honduras (COPINH) og iværksatte i 2013 en blokade for dæmningsbyggeriet - en blokade, der varede i over et år, og til sidst førte til, at byggeprojektet blev droppet.

Hun blev i 2015 belønnet med miljøprisen Goldman Environmental Prize for sin indsats.

 

Forinden blev hendes medstifter af COPINH Thomas Garcia skudt og dræbt af militæret i en fredelig demonstration mod dæmningsprojektet.

 

Tidligere har Berta Cáceres fortalt, at hun har modtaget flere dødstrusler og oplevet chikane for sin miljø- og borgerrettighedskamp, og hun har derfor været under politibeskyttelse.

 

 

Sikkerhedsmedarbejder er anholdt

Ifølge ThinkProgress har Honduras' sikkerhedsminister, Julian Pacheco, udtalt på et pressemøde, at politiet, der var ansvarligt for at beskytte hende, havde "fejlet" i sit arbejde. Washington Post skriver, at en sikkerhedsmedarbejder, der skulle beskytte hende, blevet anholdt i sagen.

 

- Det faktum at hun blev myrdet for at kæmpe for at beskytte de oprindelige borgersamfund er en hjerteknusende påmindelse om, at det ofte er ekstremt farligt i mange dele af verden at kæmpe for en sund, sikker fremtid, siger Michael Brune, chef for den amerikanske NGO Sierra Club, til ThinkProgress.

 

NGO'en Global Witness, der har fokus på menneskerettigheder, vurderer, at Honduras er det farligste sted i verden at være miljøaktivist. En undersøgelse foretaget af Global Witness har vist, at 101 miljøaktivister blev dræbt mellem 2010 og 2014 i deres kamp mod skovfældning samt mine- og dæmningsprojekter.

 

Berta Cáceres blev 45 år og efterlader sig fire børn.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic