Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Qvortrup: Miljøet må bøde, for at Venstre, DF og LA kan straffe Konservative

28/2/2016

Magten betyder tilsyneladende mere end at gøre det bedste for sit land. Og derfor må miljøet nu bøde, fordi det politiske spil i blå blok lige nu handler om, hvordan regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kan straffe Konservative for at have væltet den nu tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

 

Sådan lyder analysen fra politisk kommentator Henrik Qvortrup i et opslag på Facebook.

 

- Fredag aften sad partilederne fra blå blok på Marienborg og forhandlede elementerne i en såkaldt "tillægspakke". Der var enighed om en række elementer, som ville kunne afbøde de negative miljømæssige konsekvenser af den landbrugspakke, der blev vedtaget i den forgangne uge, skriver han.

 

Men efter at Eva Kjer Hansen trak sig lørdag - officielt frivilligt, men ifølge Henrik Qvortrup, fordi Lars Løkke Rasmussen bad hende om det - blev den grønne tillægspakke pludselig mindre vigtig, og nu vil Venstre alligevel ikke garantere, at der kommer en grøn pakke.

 

Ifølge Henrik Qvortrup skyldes det, at Venstre fandt ud af, at snakken om en tillægspakke ikke var nok til at mildne De Konservatives syn på Eva Kjer Hansen.

 

- Løkke satsede naturligvis på, at tillægspakken ville være den "glidecreme", som kunne få de konservative til at acceptere Eva Kjer. Da det imidlertid viste sig ikke at være tilfældet, var der pludselig ikke længere den store iver efter at hjælpe miljøet med en tillægspakke. Og dét er jo underligt, skriver Henrik Qvortrup og tilføjer:

 

- For enten er der vel brug for en tillægspakke til gavn for miljøet - eller også er der ikke.
Hvordan kan partier den ene aften blive enige om noget - for så næste dag at trække støtten? Svaret er indlysende: Fordi det for Løkke, Anders Samuelsen og Kristian Thulesen Dahl slet ikke handlede om miljø, men om at manipulere Eva Kjer væk fra farezonen. Det var altså - igen - personen mere end substansen.

 

Noget kan tyde på, at De Konservative har erkendt nederlaget om en tillægspakke og nu er på retræte, idet partiets landbrugsordfører, Rasmus Jarlov, søndag har udtalt til TV2 News, at tillægspakken er mindre vigtig for partiet - det vigtigste var at få væltet Eva Kjer Hansen.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic