Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Havet stiger nu hurtigere end i de seneste 2.800 år

28/2/2016

Havet er ikke steget så meget så hurtigt i de seneste 2.800 år, som det har været tilfældet i det forgangne århundrede. Og det bliver værre fremover. Sådan lyder det fra 10 forskere bag studiet "Temperature-driven global sea-level variability in the Common Era", som er publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences. Det skriver ClimateCentral.

 

Ifølge forskerne er havet steget knap 13 cm i 1900-tallet, og de konkluderer med 95 pct.'s sikkerhed, at over halvdelen af stigningen er en direkte konsekvens af den globale opvarmning.

 

- Det var ventet, eftersom den globale opvarmning uundgåeligt vil føre til, at havet stiger, siger en af forskerne bag studiet Stefan Rahmstorf, professor i fysik ved Potsdam University, Tyskland, ifølge Climate Central.

 

 

Forskere: Det bliver værre

Forskerne har desuden beregnet, hvordan havstigningen vil se ud i fremtiden, hvis menneskets forurening fortsætter. De fandt, at selv hvis vi hurtigt får sænket udledningen af drivhusgasser og holder den globale opvarmning et godt stykke under to grader celsius sammenlignet med temperaturen før den industrielle revolution, vil havet stige yderligere mellem 23 og 61 cm i dette århundrede. 

 

- De nye data om havets stigning bekræfter endnu en gang hvor usædvanlig æraen med moderne global opvarmning er. De viser også, at en af de farligste konsekvenser ved global opvarmning, altså det stigende hav, er i fuld gang, siger Stefan Rahmstorf.

 

En analyse udarbejdet af ClimateCentral delvist på baggrund af det nye studie viser, at trefjerdedele af de oversvømmelser, der skete ved de amerikanske kyster fra 2005 til 2014, skyldtes global opvarmning.

 

 

Studiet roses

Studiet får rosende ord med på vejen af Rob DeConto, forsker i forhistorisk klima og professor ved UMass Amherst. Han medvirkede ikke i studiet, men kalder det et "godt stykke arbejde" og roser forskerne for at have inddraget mere data, end man har gjort tidligere i et sådant studie.

 

Forskere kan se tidligere tiders havniveau ved at undersøge de geologiske lag i jorden - her kan man også måle fortidens CO2-niveau.

 

Siden begyndelsen 1800-tallet er den globale gennemsnitstemperatur steget med én grad, og mængden af drivhusgasser i atmosfæren steget fra ca. 280 ppm (partikler per million) til godt 450 ppm ifølge den amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globoalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic