Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Forskere: Koralrevene dør, og der er kun én måde at redde dem på

28/2/2016

Verdens koralrev er døende. Faktisk i en sådan grad, at samtlige koralrev kan være uddøde i 2050. Det skyldes i høj grad menneskets forurening, og der er kun én måde at løse problemet på: Vi skal udlede mindre CO2.

 

Det konkluderer forskere fra USA i et nyt studie. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

 

Forskerne undersøgte koralrev i en lagune ved lavvande, så havvandet ikke "forurenede" deres forsøg. Ved hjælp af en kemikalieblanding i saltvand "badede" forskerne koralrevet i vand med den PH-værdi, som havet havde før den industrielle revolution, der var startskuddet til menneskets heftige CO2-udledning. Koralrevet i forsøget begyndte pludselig at vokse bedre end før, og konklusionen var klar:

 

- Den eneste rigtige, vedvarende måede at beskytte koralrev på er ved at skære dybt i udledningen af CO2, siger medforfatter til studiet Ken Caldeira fra Carnegie Institution for Science på Stanford University i Californen, til Reuters.

 

 

Det sker nu - ikke i fremtiden

CO2 skader koralrevene, fordi når havet absorberer det, bliver det omdannet til en svag syre, som gør PH-værdien i vandet mere sur, hvilket dræber koralrevene.

 

- Forsuringen af havet er allerede begyndt at tære på koralrevene. Det er ikke længere en fremtidig frygt - det er virkeligheden nu, siger studiets hovedforfatter, ph.d. i marinebiologi Rebecca Albright - også fra Carnegie Institution.

 

Der har været fremsat forslag om at lave særligt beskyttede områder for at bevare koralrevene, men ifølge forskerne er disse metoder både dyre og vil kun kunne beskytte få, udvalgte koralrev.

 

Forskernes konklusion er i tråd med en rapport fra det amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration, som i 2013 advarede om, at der skal drastiske ændringer til, hvis vi skal undgå, at stort set samtlige koralrev er døde i 2050. Rapporten fandt også, at allerede om 14 år vil over 90 pct. af verdens koralrev være truede.

Mængden af CO2 i atmosfæren og vandet, får koralrev til at blive afbleget og dø. Her er det et dødt koralrev uden for Queensland, Australien. Foto: Matt Kieffer/flickr

 

Koralrevene har ikke blot en æstetisk værdi - de er også yndede turistattraktioner bl.a. for Australien. Således vurderer the U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration, at koralrev årligt indbringer 30 mia. dollars til verdenssamfundet, både i form af turistindtægter, muligheder for fiskeri, men også fordi de beskytter mod stormvejr og dermed afværger ødelæggelser.

 

 

Forsuring skabte katastrofe

Ifølge et studie fra 2012 er den nuværende forsuring af havet ikke sket hurtigere de seneste 300 millioner år. Og et studie fra 2015 viste, at klodens største enkeltstående biologiske katastrofe skete for 252 millioner år siden, da havet blev mere surt på grund af en stigning af CO2 i atmosfæren.

 

Tidligere tiders stigning af CO2 i atmosfæren kom bl.a. fra øget vulkansk aktivitet, mens der blandt klimaforskere er konsensus om, at den nuværende årsag til stigningen er menneskets forbrug af fossile brændstoffer.

 

Koralrev er ikke kun truet af havets forsuring - også den globale opvarmning er med til at dræbe dem, idet havets temperatur stiger.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic