Please reload

Seneste

Forsker: Fisk føler smerte stort set på samme måde som mennesker

October 18, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Overblik: Her tabte miljøet til Eva Kjer Hansen

23/2/2016

Den tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl (S) havde advaret om det under valgkampen i sommer: Hun frygtede, at hvis Venstre kom til magten, ville partiet nedlægge Miljøministeriet og samle det i ét med Fødevareministeriet.

 

Kirsten Brosbøl fik ret. Men det var ikke noget problem, erklærede den nye miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

 

- Det er helt afgørende, at tingene går hånd i hånd: At vi både værner om natur og miljø - samtidig med at vi tænker ind, hvordan vi får plads til produktion, vækst og arbejdspladser. Jeg ved, det kan blive godt, sagde Eva Kjer Hansen ifølge Landbrugsavisen.

 

Alligevel kan man se tilbage på en periode, som Eva Kjer Hansen har brugt på at fremme landbrugets eller virksomheders interesser på bekostning af miljøet. Her følger et overblik:

 

Juni 2015

Eva Kjer Hansen lovede ved sin tiltrædelse, at landmændene ville få lov at gøde mere, på trods af at en EU-rapport fra 2014 viser, at Danmarks natur er den tredjemest kvælstofbelastede natur i EU.

 

 

Juli 2015

Eva Kjer Hansen rejste til Bruxelles for at få EU's tilladelse til at lempe på kravene til landbrugets ammoniakforurening. Kravene lyder for Danmarks vedkommende, at udslippet af ammoniak skal skæres med 24 pct. frem mod 2020, hvilket ifølge Eva Kjer Hansen var alt for meget.

 

- Danmarks fødevareerhverv har brug for bedre muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser, sagde Eva Kjer Hansen.

 

EU afviste hendes krav.

 

September 2015:

Information kom i besiddelse af fortrolige dokumenter fra Finansministeriet, der viste, at regeringen ville skære 340 mio. kr. i bl.a. miljøtiltag og -beskyttelse. Bl.a. blev visionen om øget økologi taget af bordet, og flere grønne inititativer skulle skæres eller helt fjernes.

 

Store dele af erhvervslivet og grønne organisationer kritiserede kraftigt regeringens plan, der alligevel blev mere eller mindre ført ud i livet ifm. finansloven.

 

 

September 2015:
En rapport fra Fødevarestyrelsen viste problematiske forhold i dyrevelfærden i dansk landbrug anno 2014. Godt nok var der sket et fald i antallet af regelbrud, men reglerne blev alligevel brudt hos godt hver fjerde svineproducent, hos næsten hver fjerde producent af slagtekyllinger og hver femte pelsdyravler.

 

Eva Kjer Hansen var fuld af rosende ord, da hun bed mærke i, at der var sket et fald i antallet af regelbrud.

 

- Fremgangen vidner om, at langt de fleste landmænd gør sig umage for at sikre, at dyrene har det ordentligt. Det fortjener de ros for. Samtidig er det vigtigt at bemærke, at de overtrædelser, der finder sted, typisk er fundet i den milde ende, sagde hun.

 

Blandt regelbruddene var, at syge dyr ikke fik dyrlægebehandling, mangel på rent vand, for lidt plads, manglende optegnelser over medicinforbruget, dyr med brok, skuldersår og halthed, isolation, manglende mulighed for at søge læ blandt udegående dyr og overdreven brug af tatoveringshammer.

 

Rapporten havde ikke medtalt den ulovlige halekupering, der foretages på pattegrise blandt ca. 95 pct. af Danmarks svineproducenter.

 

 

September 2015:

Selvom Verdenssundhedsorganisationen WHO i foråret 2015 konkluderede, at det aktive stof glyfosat, der bl.a. findes i sprøjtegiften Roundup, er kræftfremkaldende, nægter Eva Kjer Hansen at forbyde sprøjtegiften i Danmark. Tværtimod lyder meldingen, at regeringen vil stemme for, at EU tillader genmodificeret majs, som kan modstå Roundup.

 

Eva Kjer Hansen forsvarede sig senere med, at hun lænede sig op ad EU's miljøagentur Efsas anbefalinger, og her mente man ikke, at Roundup var kræftfremkaldende. Det kom dog frem, at Efsas vurdering bl.a. hvilede på studier betalt af kemiindustrien selv. 

 

3. december skrev Ingeniøren, at en international forskergruppe ville klage over Efsas frikendelse af Roundup - en proces, der ifølge forskergruppen var lukket, uigennemskuelig og utroværdig.

 

 

Oktober 2015: 

Eva Kjer Hansen vil give landmænd lov til at bruge sprøjtegifte i beskyttet natur.

Ca. 10 pct. af Danmarks areal er beskyttet under særlige regler - naturen betegnes som §3-natur - og den daværende miljøminister Karen Brosbøl (S) gjorde det ulovligt at sprøjte og gøde i områderne - dog først med virkning fra 2017.

 

Eva Kjer Hansen sendte et forslag til høring, der skulle forbuddet tilbage, så der fortsat kan gødes og sprøjtes i den såkaldte §3-natur.

 

 

November 2015:

Eva Kjer Hansen blev kaldt i samråd af Enhedslistens dyrevelfærdsordfører Maria Reumert Gjerding, som spurgte ind til manglen på dyrevelfærd på danske minkfarme. 

 

Maria Reumert Gjerding bad bl.a. Eva Kjer Hansen forholde sig til, at der kan ses mange hundrede bidmærker på et minkskind. Ministeren erkendte omfanget af bidmærker, men afviste, at det skulle skyldes aggressiv adfærd.

 

- De kan også skyldes lege- eller seksuel adfærd. Bidmærker viser sig som små mørke pletter på indersiden af pelsen, og tilskrives bid eller bidmarkeringer, hvor tænderne ikke nødvendigvis går gennem huden. Bidmærker erkendes i modsætning til bidsår ikke på det levende dyr, sagde hun.

 

Dyrlæge og chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse, Birgitte Damm, tweetede efterfølgende:

 

- Tænk at tale hundreder af bidmærker på mink ned. Fatter ikke man vil være det bekendt.

 

 

December 2015: 

Danmark stemte sammen med Polen nej til et EU-forslag om renere luft i Europa. Selvom renere luft vil sænke antallet af dødsfald forbundet med luftforurening og spare samfundet for milliarder, mente Eva Kjer Hansen, at det ville skade landbrugets konkurrenceevne.

 

Hun fandt det uretfærdigt, at Danmark skal sænke sin ammoniakforurening mere end EU-gennemsnittet.

 

- Regeringen har kæmpet for en mere fair byrdefordeling, der ikke vil forringe landbrugets konkurrencevilkår. Det fik vi ikke, og derfor kunne vi ikke stemme for forslaget, sagde Eva Kjer Hansen ifølge Landbrugsavisen.

 

 

Januar 2016:

Økologisk Landsforening beder ministeren om erstatningsgaranti, efter at sprøjtegifte fra det konventionelle landbrug gennem flere år har forurenet økologiske æbler, som efterfølgende må kasseres. Ministeren nægter at kompensere de økologiske landmænd og henviser i stedet til organisationen Landbrug & Fødevarer.

 

 

2. februar:

Eva Kjer Hansen kritiserede Forbrugerrådet Tænk Kemis grøn, gul, rød ordning, der vejleder forbrugerne om eventuelle miljø- og sundhedsskadelige stoffer i hverdagsprodukter som læbepomader, høretelefoner og deodoranter.

 

- Jeg mener ikke, at det er fornuftigt over for forbrugerne eller rimeligt over for virksomhederne, at Forbrugerrådet Tænk Kemi baserer deres forbrugerkommunikation på en ren farevurdering, lød det i et svar fra Eva Kjer Hansen til Dansk Folkepartis Pia Adelsteen.

 

Både Forbrugerrådet og miljøprofessor ved SDU Philippe Grandjean undrede sig over ministerens kritik.

 

8. februar:

Dokumenter, som BT er i besiddelse af, viser, at Miljøministeriet i en vejledning stort set havde afskrevet en tekst fra interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug.

 

- Med så meget afskrift kan man tvivle på, at de embedsmænd, som har arbejdet med kommissoriet (en regeringsakt), har foretaget en rimelig afvejning af modstående hensyn, sagde professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen til BT.

 

 

13. februar:

Flere forskere, der havde leveret tal som baggrund for Landbrugspakken, stod frem og kritiserede ministeriets brug af tallene. Tallene var ifølge forskerne blevet fordrejet.

 

- Det afspejler ikke den faktiske miljøbelastning. Den metode puster miljøeffekten op, sagde Brian H. Jacobsen, der er seniorforsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. til politiko.dk.

 

Eva Kjer Hansen afviste kritikken.

 

15. februar:
Eva Kjer Hansen fik en påtale fra et enigt miljø- og fødevareudvalg for at ville presse lovforslaget om nye gødskningsregler igennem, endnu før høringssvarene lå klar. Hun endte med at bøje sig for presset.

 

16. februar:

Ekstra Bladet fik adgang til dokumenter, der viste, at Eva Kjer Hansen havde trukket en sag om falsk honning i langdrag, så offentliggørelsen af sagen blev en måned forsinket. Fødevarestyrelsens rejsehold havde tilbage i oktober 2015 fundet ud af, at Scandic Foods havde solgt tonsvis af falsk honning - altså et produkt, der lignede honning - som var det ægte honning, men da Fødevarestyrelsen var klar til at offentliggøre sit fund i midten af januar, måtte man udsætte det, fordi styrelsen ifølge Ekstra Bladet blev bombarderet med kritiske spørgsmål fra Eva Kjer Hansen på vegne af industrien.

 

- Det er helt uhørt, at danskerne har en minister, som så tydeligt forsøger at miskreditere sine egne fagfolk til fordel for industrien og virksomhedens økonomi – og til ulempe for forbrugerne. Hun burde i stedet for at forhale sagen sørge for, at oplysninger straks kom ud, sagde Orla Zinck, fhv. chef i Fødevarestyrelsen, til Ekstra Bladet.

 

17. februar:

Forskere fra Københavns Universitet regnede på tallene i Landbrugspakken og konkluderede, at selv på længere sigt - i 2021 - ville der være en stigning af udledningen af kvælstof i naturen, på trods af at ministeriet har sagt, at der til den tid vil være et fald.

 

19. februar:
BT kunne afsløre, at Silkeborgs borgmester og andre af byrådets ledende Venstre-politikere havde forsøgt at lægge pres på Eva Kjer Hansen for at få lov til at grødeskære i et særligt beskyttet område i Gudenåen.

 

I en mail-korrespondance med borgmester Steen Vindum svarede Eva Kjer Hansen på spørgsmålet om tilladelse til mere grødeskæring: "...ja, forudsat at I holder jer inden for rammerne af det tillægsregulativ, som I angiver gælder".

Det på trods af at embedsmænd i både kommunen og Naturstyrelsen forinden havde sagt nej til grødeskæringen.

 

- En minister må slet ikke tage stilling til en konkret sag, som hun gør i det her brev. Det er ikke efter de gældende regler for et ministeranliggende, sagde Peter Pagh, professor i miljøret, til BT.

 

22. februar:

Anonyme kilder, der har været tæt på processen med at udarbejde Landbrugspakken, fortæller til Berlingske, at der fra politisk side har været pres på at få pakken igennem hurtigt, at de juridiske aspekter var uklare, og at beregningerne skulle tilpasses, så de passede ind i den politiske dagsorden.

 

- Der var en klar politisk melding om, at koordinering ikke skulle forsinke arbejdet, og at hensyn til natur og miljø ikke var en prioritet. Der blev taget tusinde forbehold for alle de ting, der ikke var tid til at undersøge, fordi det skulle gå så stærkt, fortalte en af kilderne.

 

Ifølge juraeksperter er der tvivl om pakkens juridiske grundlag, og det kan give Danmark problemer i henhold til EU-lovgivningen.

 

Opdatering 29/02 kl. 22:28: Artiklen er opdateret med honning-sagen fra den 16. februar.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic