Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Nu kommer EU på banen: Landbrugspakken giver anledning til bekymring

20/2/2016

Vandkvaliteten i Danmark er så ringe, at vi i forvejen er bagud med at opfylde målene i Vandrammedirektivet. Derfor vækker det bekymring i EU, at Danmark nu har i sinde at øge udledningen af kvælstof. Det skriver politiko.dk.

 

Talsmanden for Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri, Enrico Brivio, bekræfter nu over for Berlingske, at man i EU siden efteråret har diskuteret sagen med de danske myndigheder for at sikre, at EU-loven overholdes - og her er der altså særlig fokus på Vandrammedirektivet.

 

- Yderligere forurening med kvælstof er en bekymring, fordi vandkvaliteten allerede nu er et problem i Danmark, skriver Enrico Brivio i en mail til Berlingske og tilføjer, at landbrugspakken risikerer at være i strid med EU-reglerne, fordi Danmark i forvejen er bagud med at nå målene.

 

Han skriver endvidere, at vandkvaliteten kan forringes, hvis man fjerner tiltag, som har været effektive, uden at indføre andre effektive tiltag.

 

 

Flere forskere mener, at Landbrugspakkens lempelse af gødskningsreglerne vil belaste vandmiljøet de kommende år, og der er også sået tvivl om, hvorvidt pakkens tiltag vil gavne miljøet længere fremme i tiden, da der er mange frivillige initiativer, der skal opfyldes fra landmændenes side, for at regeringes grønne regnestykke kan gå op.

 

Vandrammedirektivet har til formål:

  • at forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand og, hvad angår deres vandbehov, også tilstanden for jordbaserede økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af vandøkosystemerne,

  • at fremme bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer, ´

  • at sigte mod forøget beskyttelse og forbedring af vandmiljøet bl.a. gennem specifikke foranstaltninger til progressiv (vedvarende) reduktion af udledninger, emissioner og tab af prioriterede stoffer og ophør eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer,

  • at sikre progressiv reduktion af forurening af grundvand og forhindre yderligere forurening heraf,

  • at bidrage til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke.

Kilde: Naturstyrelsen

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic