Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Ville du spise kød, hvis dyr kunne tale?

17/2/2016

Ifølge fremtidsforskeren Ian Pearson vil vi i 2050 være teknologisk i stand til at oversætte dyresprog, så mennesker kan forstå det. Men hvordan vil det så påvirke vores spisevaner, hvor kød for de fleste har en central plads på tallerkenen?

 

Det spørgsmål stiller Jared Piazza, lektor i social psykologi ved Lancaster University, i en kronik på theconversation.com.

 

Han indleder med at gøre det klart, at den oversættende anordning ikke vil gøre dyr i stand til at føre lange samtaler med os, men at enkelte ord vil kunne oversættes, som at en hunds bestemte gøen eksempelvis kan oversættes til "en indtrængende".

 

- Det er muligt, at denne evne alene vil være nok til, at nogle folk vil stoppe med at spise kød; at vi ikke kan undgå at menneskeliggøre talende køer og grise eller i højere grad at se på dem som nogle, der er ligesom os selv, skriver Jared Piazza og henviser til undersøgelser, som understøtter hans påstand.

 

 

Hvad hvis vi får indsigt i dyrets ønsker?

I et psykologisk studie fra 2011 blev to grupper bedt om at skrive et essay - den ene gruppe skulle skrive om, hvordan mennesker ligner dyr, mens den anden gruppe skulle skrive om, hvordan dyr ligner mennesker.

 

Det viste sig, at den gruppe, der skulle skrive om, hvordan dyr ligner mennesker, i højere grad menneskeliggjorde dyrene og var positive i deres beskrivelser af dyr. Gruppen, der skulle skrive om, hvordan mennesker ligner dyr, var mere tilbøjelig til at devaluere mennesket og dermed også dyrene.

 

Hvor den første gruppe således humaniserede dyrene og dermed blev positive over for dem, dehumaniserede den anden gruppe dem.

 

Et andet aspekt, som Jared Piazza beskriver, er, hvad det vil betyde, hvis vi får kendskab til dyrets tanker - eksempelvis om dyrets egen fremtid. Hvis vi bliver i stand til at forstå, at dyret har et ønske, for eksempel en hund, der gerne vil spille bold, eller et landbrugsdyr, der beder om at få skånet sit liv.

 

- Dette kunne få os til at stoppe med at spise dyr, fordi det ville tvinge os til at se dyr som væsener, der værdsætter deres eget liv, skriver han.

 

Der er dog også det modsatte udfald: At vi vil nægte at indse, at dyret rent faktisk kommunikerer med os. Nogle vil måske påstå, at det udelukkende er den oversættende anordning, som digter eller fejltolker ordene, skriver Jared Piazza og tilføjer så:

 

- Derudover har folk alligevel ofte en tendens til at ignorere viden om dyrenes intelligens.

 

 

Mennesker skelner mellem dyrs intelligens

Sammen med Steve Loughnan fra University of Edingburgh er Jared Piazza ved at lave et større projekt om, hvordan mennesker ser på dyrs intelligens.

 

De har indtil videre fundet ud af, at folk vælger at se forskelligt på dyrs intelligens, alt efter om der er tale om et landbrugsdyr, som de kan spise, eller et kæledyr, som de aldrig kunne finde på at spise.

 

Den skelnen er en mental forsvarsmekanisme, så man undgår at få dårlig samvittighed over at spise kød, og det er ikke en forsvarsmekanisme, mennesker slipper let.

 

- Folk ignorerer informationer om intelligensen hos et dyr, som i forvejen er en del af fødevarekæden i den pågældende kultur. Men når folk tænker på dyr, som ikke bruges som mad, eller dyr, som bruges i mad i andre kulturer, så mener de, at dyrets intelligens spiller en rolle. Så det er muligt, at hvis man gør dyr i stand til at tale til os, vil det ikke ændre vores moralske opførsel overhovedet - i hvert fald ikke for de dyr, som vi allerede spiser.

 

Jared Piazza slutter af med at understrege, at dyr allerede nu taler til os på deres eget sprog:

 

- Der er ikke megen forskel på et skræmt, grædende barn og en skræmt, grædende griseunge. Nogle mener, at malkekøer, som får deres kalve taget fra sig kort efter fødslen, sørger over deres tab i ugevis med hjerteskærende lyde. Problemet er, at ofte tager vi os ikke tiden til at lytte.

 

Jared Piazza har en ph.d. fra Institute of Cognition and Culture på Queen's University Belfast. Ud over at undervise på psykologistudiet på det britiske Lancaster University er han medlem af universitetets Moral Cognition and Behaviour (MCAB) Lab. Hans forskningsområde er primært inden for moralsk psykologi.

 

 

Ifølge YouTube-brugeren, der har lagt denne video på nettet, kalder koen efter sin kalv, som netop er blevet taget fra hende. Hvis hendes udbrud reelt kunne oversættes og bekræfte, at hun kalder på sin unge - hvordan ville det så påvirke dig og dine madvaner?

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

 

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic