Please reload

Seneste

Forsker: Fisk føler smerte stort set på samme måde som mennesker

October 18, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Landbrugspakken er på vej: Nu undervises landmænd i at bruge mere sprøjtegift

17/2/2016

Landmænd er allerede nu ved at blive undervist i at bruge mere sprøjtegift som følge af regeringens landbrugspakke. Allerede i januar, før Landbrugspakken er endeligt vedtaget, underviste NaturErhvervsstyrelsen konsulenter i de nye gødskningsregler i pakken. Det skriver landbrugsorganisationen Frie Bønder - Levende Land på sin hjemmeside.

 

Den øgede gødskning, som landbrugspakken giver tilladelse til, øger nemlig samtidig risikoen for lejesæd - altså korn, der ligger ned. For at forhindre dette, bruger man de såkaldte stråforkortningsmidler. Konsulenterne i landboforeningerne er siden begyndt at undervise landmændene i at bruge disse giftmidler, der skal forhindre kornene i at falde sammen på marken. 

 

Blandt de tilladte stråforkortningsmidler, som landmændene anbefales, er:

  • Moddus M og Moddus Start, der ifølge Middeldatabaten er "giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger",

  • Medax Top, der er "skadelig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet" 

  • og Terpal, som ikke må benyttes under to meter fra vandmiljøet.
     

- Frie Bønder – Levende land finder det bekymrende, at man ikke har taget behovet for flere pesticider med i miljørapporten, der ligger til grund for lovforslaget. Ligeledes har Miljø- og Fødevareministeren på intet tidspunkt under forhandlingerne omtalt de dermed forbundne risici, skriver organisationen.

 

 

Pakken har flertal bag sig

Frie Bønder - Levende Land gør opmærksom på, at man ikke har haft mulighed for at få en faglig vurdering af brugen af disse sprøjtegifte på sundheden, herunder den såkaldte cocktaileffekt, når giftene absorberer og blander sig med hinanden.

 

Selvom Landbrugspakken ikke er endeligt vedtaget, har den et flertal bag sig med V, K, LA og DF. Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har sagt, at partiet som udgangspunkt ikke vil trække sig fra aftalen, selvom den har fået kritik for at fifle med tallene vedrørende miljøforbedringerne - også fra De Konservative selv.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic