Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Studie: Luftforurening koster samfundet milliarder

11/2/2016

Mens politikerne kæmper om, hvor hurtigt eller langsomt den grønne omstilling skal ske, hober regningerne for luftforureningen fra fossile brændstoffer sig op.

 

En rapport udarbejdet af to forskere fra hhv. Carnegie Mellon University og Middlebury College i USA viser, at USA's luftforurening i 2011 kostede det amerikanske samfund op mod 131 mia. dollars. Det skriver Washington Post.

 

- Størstedelen af udgifterne fra emissionerne skyldes sundhedsomkostninger - altså en dårligere sundhed og øget dødelighed, siger studiets hovedforfatter, Paulina Jaramillo, der er adjunkt i ingeniørvidenskab og offentlig lovgivning ved Carnegie Mellon University, til Washington Post.

 

 

Har brugt en ny regnemodel

Studiet er egentlig en reaktion på et lignende studie fra 2010, som også fandt store omkostninger forbundet med luftforureningen, men regnemodellem, som blev benyttet dengang, er siden blev opdateret - derfor ville Paulina Jaramillo og Nicholas Muller, adjunkt i økonomi på Middlebury College, lave et nyt studie baseret på den opdaterede regnemetode.

 

De har taget fem typer luftforurening i betragtning: svovldioxid, kvælstofilter, ammoniak, flygtige organiske forbindelse og de små partikler - såkaldte PM2.5-partikler - og set på forureningen fra fire sektorer. 

 

De to har så inddraget data fra USA's miljømyndighed EPA for at beregne, hvordan luftforureningen fra de enkelte forureningskilder påvirker befolkningen, og hvilke udgifter der er forbundet med effekten. Af de fire sektorer, som forskerne undersøgte, er energisektoren den mest luftforurenende.

 

 

En striks lovgivning kan have hjulpet

Paulina Jaramille og Nicholas Muller konkluderer, at omkostningerne forbundet med forureningen faktisk er højere, end hvad studiet fra 2010 nåede frem til.

 

- Det er faktisk den dårlige nyhed, siger Paulina Jaramillo, som derefter peger på den positive nyhed: Omkostningerne er nemlig faldet fra 175 mia. dollars i 2002 til 131 mia. dollars i 2011, hvilket indikerer, at en mere striks lovgivning på området har hjulpet, idet der ikke er sket et lignende fald i energiforbruget.

 

Studiet er publiceret i tidsskriftet Energy Policy.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic