Please reload

Seneste

Forsker: Fisk føler smerte stort set på samme måde som mennesker

October 18, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Studie: Landbrugsuddannelser ændrer studerendes syn på dyr

8/2/2016

De studerende på en række af landets landbrugsskoler bliver mindre "naive" i deres syn på dyrevelfærd undervejs i uddannelsen. Det viser en ny undersøgelse foretaget af forskere fra Københavns Universitet, skriver branchemediet Økologi & Erhverv.

 

De nyeste elever lagde både vægt på produktionen samt dyrenes følelser og naturlige adfærd, men undervejs i uddannelsen blev det synspunkt mere og mere rettet henimod fokus på produktionen. De ældste elever fik et overvejende produktionsstyret dyrevelfærdssyn, lyder det.

 

- Holdningerne til dyrevelfærd blandt eleverne på de udvalgte landbrugsskoler er ved deres første skoleophold mere spredte mellem produktion, naturlighed og dyrets følelser, end senere i skoleforløbet, hvor produktions- og økonomiresultater er dominerende, fortæller Jesper Lassen, professor på Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, som er en af forskerne bag undersøgelse af landbrugsskoleelevers holdninger til dyrevelfærd, til Økologi & Erhverv.

 

 

Ældre elever havde ingen dilemmaer

De yngre elever mente, at produktionen kunne have en bagside - noget, som de følte sig splittede over. De ældre elever udtrykte derimod ingen dilemmaer og havde den overvejende holdning, at man ikke kan være alt for blødsøden.

 

Rapporten konkluderer bl.a., at "ældre elever fremhæver oftere en mere generel fornemmelse af, at deres syn var ændret gennem årene på landbrugsskolen, ofte i retning af at bevæge sig væk fra et ’naivt by-syn’ og i retningen af en mere ’realistisk’ opfattelse af, hvordan dyr i landbruget har det".

 

RETTELSE 12/02: Artiklens oprindelige rubrik er rettet fra "Studie: Landbrugsuddannelser gør studerende mere kyniske over for dyr", da ordet "kynisme" ikke indgår i selve studiet. Derudover optrådte Jesper Lassen fejlagtigt under navnet Peter Lassen.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic