Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Europas valg af træer har forstærket den globale opvarmning

8/2/2016

Skovarealet i Europa er blevet større siden 1700-tallet, men en flittigt plantet træsort har faktisk øget den globale opvarmning, lyder det fra forskere ved Laboratoire des Sciences du Climat et de l'Environnement i et nyt studie bragt i tidsskriftet Science. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

 

Siden 1750 har man i Europa i stigende grad plantet mørke nåletræer frem for træer i lysere farver såsom birk og bøgetræer. De mørke nåletræer vokser hurtigere og er velegnede som byggematerialer, men de har også forstærket den globale opvarmning, viser forskningsstudiet.

 

Mørke farver absorberer nemlig sollyset og øger opvarmningen, hvorimod lysere farver reflekterer lyset. Alt i alt har valget af den mørkere træsort øget Europas sommertemperatur med 0,12 grader celsius, konkluderer forskerne.

 

Det på trods af at træer egentlig har en gavnlig effekt på klimaforandringerne, idet de absoberer og lagrer CO2, og at det europæiske skovareal faktisk er vokset siden 1750 med 196.000 m2 - et areal større end Grækenland. I samme periode er arealet af de mørke nåletræer imidlertid vokset, mens arealet af løvtræer, herunder birk og bøg, er svundet ind.

 

 

Kina vil plante kæmpe skov

Desuden er en stor del af Europas skov ikke længere vild, men blevet en industriel ressource, der løbende plantes og fældes - hvilket ifølge forskerne medfører, at træerne er dårligere til at lagre CO2 sammenlignet med vildtvoksende træer.

 

Forskerne har udelukkende undersøgt de europæiske træers effekt, men siger, at en lignende effekt sandsynligvis kan påvises i andre egne af verden, hvor der også er plantet mange nåletræer. Kina har bl.a. meldt ud, at man har i sinde at plante et enormt skovareal på 400 mio. ha, men forskerne advarer nu, at vælger man de forkerte træsorter og håndteres skoven dårligt, kan det forværre klimaforandringerne.

 

Studiet er derfor vigtigt at inddrage, i forbindelse med de skovplantningstiltag der er sat i værk for at bekæmpe den globale opvarmning, mener forskerne.

 

FAKTA

Træer kan bruges mod klimaforandringerne

  • Drivhusgassen CO2 øger den globale opvarmning.

  • Træer absorberer CO2 og omdanner det til ilt. Desuden lagrer træerne og jorden CO2, så den lagrede mængde ikke har en opvarmende effekt i atmosfæren.

  • Derfor har flere lande valgt at plante mere skov for at bekæmpe den globale opvarmning og klimaforandringerne.

  • Den moderne skovpleje, hvor træer løbende fældes og genplantes, betyder dog, at meget af den lagrede CO2 bliver frigjort.

  • Desuden betyder beplantningen af mørkere træsorter, at mere af solens varme absorberes og øger opvarmningen frem for at blive reflekteret tilbage.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic