Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Omfatter vores empati kun vores egen art?

DEBAT: Der er sket en udvikling i de senere år, i relation til hvordan videnskaben ser på dyr. Man ved nu – i modsætning til tidligere – at dyr er langt mere bevidste og følende væsener, end man før har troet.

 

Desværre har denne viden endnu ikke påvirket de fleste menneskers spisevaner. De færreste tænker over, at det lækre stykke kød lige der på tallerkenen har været et levende, følende væsen for ikke ret lang tid siden. Et levende væsen, som trak vejret og gik rundt på jorden og var bevidst i et eller andet omfang.

 

Dyr har også følelser. De adskiller sig ikke i væsentlig grad fra mennesker på dette punkt. De føler sult, de føler frygt, de føler sorg, de føler træthed, de føler glæde, de føler kulde, de føler varme, de føler kærlighed, de føler empati. De har behov af social, fysisk og følelsesmæssig art. Behov, de ikke får opfyldt.

 

Mishandlet fra fødsel til død

I stedet for at leve et frit liv i overensstemmelse med deres behov og naturlige instinkter bliver de behandlet som slaver og mishandlet hele vejen igennem fra fødsel til død. Dette gælder såvel pattedyr som fjerkræ. Har de ikke det rette køn, bliver de kvast straks efter klækning. De får deres kønsorganer fjernet og deres horn og næb klippet uden bedøvelse, deres afkom bliver fjernet kort efter fødslen. De bliver tvunget til overspisning og avlet til ukendelighed og må som følge heraf leve et liv i smerte. Deres korte liv bliver levet i trældom, stuvet sammen i deres eget tis og afføring og fikseret i små bokse som levende fødemaskiner.

 

Eneste udfrielse af dette slaveri er døden, og den kommer til gengæld også stensikkert og langt før tid. Turen til såvel slagteriet som selve slagtningen er et mareridt i sig selv; et mareridt af frygt og smerte. Og det er altså milliarder af dyr, vi taler om på verdensplan.

 

Det er på tide at vågne

Hvordan kan vi kalde os empatiske væsener, når vi samtidig lader dette ske? Når vi samtidig tager del i det? Omfatter vores empati kun vores egen art? Vores egen art og så en lille håndfuld hunde, katte og nogen gnavere? Dyrearter, som vi tilfældigt har udvalgt som vores helt særlige følgesvende? For intet adskiller jo disse dyr fra dem, som vi spiser. Men lige fra vi var ½ år gamle, er vi blevet præsenteret for kød fra de gængse landbrugsdyr og har lært, at det er ok og normalt at spise dem. Vores forældre har blåstemplet det for os fra dag ét. Det er så indgroet i os, at vi ikke så meget som tænker på at sætte spørgsmålstegn ved det.

 

Men det er på tide at vi vågner op og begynder at sætte de spørgsmålstegn. For dyrene er ikke sat på denne jord til gavn for os mennesker. De er ikke sat her for vores tilfredsstillelse og udnyttelse. Og det er ikke ok. Det bliver aldrig ok. Dit bacon og din flæskesteg, dine kyllingelår - der er levende dyr bagved, som har lidt hele vejen til din tallerken.

 

Vi har et valg

Vi kan simpelthen ikke være det bekendt. Vi dækker os ind under, at mennesket altid har spist kød og er skabt til det. Men det er ikke rigtigt; mennesket har aldrig levet af kød i det omfang, som vi gør i dag. I urtiden har vi suppleret vores kost med en lille smule kød, men det har været minimalt. Og vi har et valg. Vi er ikke hulemænd, og vi har ikke brug for kød. Der er masser af andre, mere empatiske valg.

 

Heldigvis er der håb. Håb for at tingene vil ændre sig, for en udvikling er i gang. Det ulmer ligeså stille rundt omkring. Flere og flere får øjnene op for, at det må stoppe. Flere og flere nægter at deltage i mishandlingen. Og flere og flere er begyndt at forstå, at vore spisevaner også belaster vores jord i overdreven grad.

 

Jeg er fuldstændig overbevist om, at den udvikling, som er startet, kun er begyndelsen. Begyndelsen på en udvikling, som vil ende med, at vi helt stopper med at spise dyr. Og det er den vej, vi skal. Men der er langt igen. Lad os sammen vælge den empatiske vej.

 

 

Debatindlæg om dyrevelfærd, klima eller miljø kan sendes til henrikhindby@globalen.dk.
Sørg for at der står "Debat" i emnefeltet. 

Navn skal oplyses og gerne profession hvis relevant.

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic