Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Banebrydende forskning: Gnavere trøster hinanden

4/2/2016

Empati er ikke forbeholdt mennesker, elefanter og aber - faktisk kræver det ikke engang en stor hjerne for at kunne udvise empati over for andre. Et hold forskere har nemlig påvist, at selv små præriemus er i stand til at sætte sig i deres artsfællers sted og trøste hinanden - altså udvise empati. Studiet betegnes som banebrydende.

 

- Forskere har været tilbageholdende med at tilskrive dyr empati og ofte peget på egoistiske motiver. Den slags forklaringer hænger dårligt sammen med trøsteadfærd, og derfor er dette studie så afgørende, siger en af medforfatterne Frans de Waal ved Yerkes National Primate Research Center, Emory University i Atlanta, USA, i en pressemeddelelse.

 

Forskerne bag studiet har påvist, at præriemusene producerer og reagerer på oxytocin - det samme hormon, som kobles til empati hos mennesker - og ifølge videnskab.dk betegnes studiet som "ualmindeligt godt" og "solidt" af professor i psykologi ved Aarhus Universitet Henrik Høegh-Olesen, som ikke selv har medvirket til studiet.

 

 

Trøstede sin ven i mindst 10 minutter

Globalen har ikke haft adgang til at læse om studiets metode i detaljer, men ifølge Videnskab.dk havde musene i forsøget gennem noget tid boet sammen to og to i kasser. Forskerne valgte så at flytte den ene mus over i en anden kasse, hvor den enten skulle være alene eller blev udsat for små elektriske stød i poterne, hver gang en tone lød. 

 

Det viste sig, at den tilbageværende mus led med sin kammerat undervejs - forskerne kunne observere, at den tilbageværende mus ligesom sin ven udviste en angstreaktion ved at stivne, hver gang tonen lød og indikerede, at vennen ville få et stød.  

 

Når musene så blev ført sammen igen, brugte den medfølende mus altid mindst 10 minutter på at trøste den tilbagevendte mus, hvilket kom til udtryk ved nusseri. Denne omsorg fandt dog kun sted, hvis den tilbagevendte mus havde fået stød - havde den blot siddet isoleret uden at få stød, blev den ikke trøstet.

 

Desuden viste trøsteadfærden sig at være mest udbredt, hvis musene kendte hinanden - altså havde tilbragt tid sammen inden forsøget. Fremmede individer trøstede ikke hinanden i nævneværdig grad.

 

Forskerne fandt ud af, at hormonet oxytocin var afgørende for denne adfærd, for når de blokerede for det ved at indsprøjte et molekyle i musene, forsvandt den empatiske adfærd.

 

 

Menneskelige træk deles af mange arter

Ved hjælp af hjerneskanninger kunne forskerne desuden se, hvilke processer der foregik i musenes hjerner.

 

Når en mus opfattede, at dens burkammerat var urolig, registrerede forskerne, at et bestemt center i musens hjerne blev aktiveret - det samme center, som aktiveres, når mennesker oplever, at andre gennemgår psykisk eller fysisk smerte.

 

Den beroligende adfærd fra den ene mus sænkede niveauet af stresshormoner i den urolige mus, og det tyder på en neurobiologisk empatisk mekanisme. Noget, der viser sig at være mere udbredt blandt andre arter, end man hidtil har troet.


- Mange komplekse menneskelige træk har rødder i hjernens fundamentale processer, som findes på tværs af mange andre arter, siger Larry Young, ph.d. og medforfatter til studiet, i pressemeddelelsen.

 

 

Banebrydende på to punkter

Ifølge mediet Psychology Today er studiet banebrydende på to områder: Først og fremmest fordi det er første gang, at forskere har påvist en empatisk, trøstende adfærd hos gnavere.

 

Dernæst fordi det er det første studie, der har påvist de specifikke neurologiske processer, som finder sted, når gnaverne trøster hinanden. Forskerne har dermed bevist, at medfølelse og trøstende adfærd ikke hænger sammen med en højere intelligens eller en særligt kompleks hjerne. Studiet er publiceret i tidsskriftet Science.

 

Forskerne håber, at resultaterne kan bruges til i fremtiden at behandle mennesker med manglende empatisk adfærd såsom skizofrene og autister. Eksempelvis ved man, at børn med autisme har en nedsat mængde oxytocin i blodet.

 

Et studie fra sidste år viste i øvrigt også noget overraskende, at rotter ville fravælge mad for i stedet at redde deres druknende kammerats liv.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic