Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Forfatter: Menneskets drab på rovdyr er en forbrydelse mod naturen

4/1/2016

For at redde verden, bliver vi nødt til at redde rovdyrene. Alligevel fortsætter mennesket sin vedvarende kamp for at dræbe eller fordrive rovdyrene. Dermed smadrer vi økosystemer, som er dybt afhængige af den naturlige balance mellem rov- og byttedyr. 

 

Sådan lyder budskabet i en kronik på takepart.com af Richard Conniff, der bl.a. er forfatter til bogen 'The Species Seekers: Heroes, Fools, and the Mad Pursuit of Life on Earth'.

 

Han nævner en række eksempler på større rovdyr, som mennesket har udryddet, herunder brunbjørnen i Nordafrika, Zanzibar-leoparden, kæmpebjørnen i Nordamerika og den kaspiske Tiger.

 

- "Der er uden tvivl mange kandidater til at vinde kategorien 'de mest destruktive handlinger, som mennesket har begået mod Jorden', men vores drab på rovdyr må være blandt topkandidaterne. Det er en vedvarende forbrydelse mod naturen," skriver Richard Conniff og bruger som belæg flere studier, der har påvist katastrofale følger for økosystemerne, så snart bare én rovdyrart fjernes fra ligningen. 

 

Det kan nemlig betyde, at bestanden af byttedyr kan vokse uhæmmet, i en sådan grad at al spiselig vegetation forsvinder, hvorefter disse dyr så vil dø af sult. Et eksempel herpå er Aldo Leopolds essay fra 1945, hvori han beskrev, hvordan områder, der var ryddet for ulve, begyndte at blive overrendt af hjorte, som konsumerede al spiselig vegetation, hvorefter mange af dem døde af sult.

 

Et andet eksempel har fundet sted i USA's nationalpark Yellowstone. I 1930'erne blev ulven udryddet i parken, hvilket betød, at elgebestanden voksede og voksede. Elgene spiste en stor del af føden, hvilket betød, at odderne begyndte at sulte, og dermed faldt bestanden af oddere markant.

 

Et andet problem opstod, idet den manglende trussel fra ulve betød, at elgene bevægede sig mindre mod nye egne. Dermed blev nogle planter overspist, mens der i andre områder slet ikke blev spist noget. Først da ulven i 1995 blev reintroduceret i parken, forsvandt disse problemer, og bestanden af oddere voksede.

 

 

Flere studier bakker op

Men man behøver ikke engang skele mod de studier og eksempler, som Richard Conniff henviser til, for at finde belæg for hans argumenter - der er adskillige andre forskningsprojekter, som påviser negative effekter på økosystemerne, når rovdyr udryddes fra et område.

 

Fra 2011 findes studiet "Loss of large predators has caused widespread disruption of ecosystems" udgivet af forskere på University of California, Santa Cruz.

 

I 2012 kom studiet "Loss of predators affecting ecosystem health" udarbejdet af forskere ved Oregon State University.

 

Og i 2014 trykte tidsskriftet Scientific American studiet "Top predator losses disrupt ecosystems".

 

- "Realiteten er, at dette (udryddelsen af rovdyr) vil ødelægge økosystemerne, hvilket sætter gang i en kædereaktion af udryddelse og tilintetgørelse, som vil påføre langt større smerte på de arter, som hører til de enkelte økosystemer," skriver Richard Conniff.

 

Han kritiserer desuden myndighedernes regulering af bestandene af vilde dyr, som ifølge ham sker på grund af økonomiske interesser og strider imod, hvad forskningen anbefaler.

 

 

Rovdyr fordrives

Richard Conniff giver også eksempler på andre rovdyr, som er blevet forvist fra deres oprindelige egne: Leopardernes geografiske udbredelse er svundet med 66 pct. i Afrika og 85 pct. i Eurasien, løven lever nu på kun otte pct. af det areal, de førhen befandt sig på, og for tigeren er det blot syv pct.

 

- "Gråulven, som førhen var udryddet i hele USA pånær Minnesota og Alaska, er de seneste årtier begyndt at vende tilbage i omtrent et halvt dusin stater - dog mødt med den mest voldelige modstand," skriver han og spørger, hvorfor vi frygter rovdyr så meget.

 

- "Ud over frygt læg dertil økonomiske interesser. Landmænd raser over, at rovdyr dræber deres dyr. Men virkeligheden er, at de hader rovdyrene på et irrationelt grundlag - basalt set bare fordi deres fædre også gjorde det. Kvæg dør langt hyppigere som følge af mavesmerter eller dårligt vejr," skriver Richard Conniff og henviser til en undersøgelse fra 2010 af det amerikanske landbrugsministerium, som viste, at rovdyr blot er nede som nummer syv på listen over de hyppigste dødsårsager for landbrugsdyr.

 

- "Men det er nemmere for landmænd at lade deres frustrationer gå ud over rovdyr," tilføjer han.

 

 

Vi begyndte at udrydde dyr for 130.000 år siden

Hans kronik kommer nogenlunde samtidig med et nyt studie, der påviser en sammenhæng mellem udryddelsen af hvirveldyr og skovområdernes vækstproblemer; det viser sig, at dyrene har samme funktion, som når bier spreder pollen - dyr i skoven spreder træernes frø, men jo færre dyr, desto mindre spredes frøene, og dermed bliver skovene mindre tætbevoksede. Det har en negativ effekt på klimaforandringerne, idet skovenes evne til at optage CO2 mindskes.

 

Mennesket er i øvrigt årsagen til, at faunaen i Europa, Amerika og Asien generelt er blevet fattig på store pattedyr. Sidste år skrev to forskere fra Aarhus Universitet - Jens-Christian Svenning og Søren Faurby - et indlæg på videnskab.dk, hvori de forklarede, at de store pattedyrs forsvinden er nært koblet til det moderne menneskes spredning verden over.

 

- "At arter uddør, er helt naturligt over geologisk tid, og i løbet af 130.000 år forventer man, at et par arter vil forsvinde. Den masseuddøen, der er sket i de sidste 130.000 år, er imidlertid mærkelig. Ikke kun på grund af mængden af uddøde dyr, hvor hele 30 pct. af alle pattedyrarter over 10 kg forsvandt inden for en relativt kort periode, men også fordi den langt overvejende ramte store dyr. Europa, som nok har den bedst forståede fauna, mistede for eksempel 19 pattedyr over 10 kg," skrev de og forklarede, at deres undersøgelse af emnet peger klart mod, at mennesket og i langt mindre grad klimaet er årsagen til dyrenes masseuddøen, som altså begyndte allerede for 130.000 år siden.


 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic