Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Coop skærer ned på kødet

8/12/2015

Flere virksomheder vælger nu en mere klimavenlig kostpolitik i deres personalekantiner ved at droppe kødet én gang om ugen. Det skriver Kødfri Mandag - en global klimakampagne, som Paul McCartney står i spidsen for - i en pressemeddelelse.

 

Coop, Årstiderne, Sticks N' Sushi og Mannov Group er de nyeste virksomheder, der har besluttet sig for at droppe kødet i kantinen mindst én gang om ugen for i stedet at servere vegetariske retter. Det sparer miljøet for store mængder CO2 og metangas og gavner sundheden. Kræftens Bekæmpelse peger således på, at et lavere kødforbrug vil reducere risikoen for visse kræft- og hjertekarsygdomme. 

 

Ifølge FN bruges der 15.000 liter vand på at producere ét kg oksekød, og ifølge Fødevareministeriet udleder oksekød 11 gange sin egen vægt i CO2.

 

- "Når virksomhederne indfører en kødfri dag om ugen, så viser de tydeligt, at for dem er miljøhensyn ikke bare snak. Det kan være med til at inspirere andre virksomheder til at få øjnene op for, at her er en nem og ekstremt effektiv måde at gøre en stor forskel," forklarer Rasmus Nielsen, kampagnechef for Kødfri Mandag.

 

 

Coop: Miljøbeskyttelse er et fælles ansvar

Virksomhederne er glade for tiltaget og ser det som en naturlig del af deres samfundsansvar.

 

Rasmus Bredahl, der er kok og konsulent hos Mannov Group udtaler:

- "Forandringer starter med os selv. En kødfri dag om ugen er en god begyndelse og hvis den vegetariske mad bare er lækker nok, kan man få alle til at spise det."

 

Fra dagligvaregiganten Coops kantineansvarlige Kirsten Kristiansen lyder det:

- "I Coops kantiner bakker vi op om Kødfri Mandag, fordi vi anser det for et fælles ansvar at beskytte miljøet."

 

Lignende tiltag er allerede indført på Roskilde Universitet, Københavns Universitet Amager, Århus Universitet samt Haderslev- og Nykøbing Falsters Katedralskole.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic