Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Konservative solgte miljøet for grundskylden

7/12/2015

ANALYSE: Det Konservative Folkeparti var stor modstander af Venstres "slagtning" af klima- og miljøområdet. Det var nogenlunde det budskab, som partiet spredte i løbet af efteråret, da det i flere medier udtrykte sig kritisk om Venstres bebudede grønne besparelser.

 

Efter vedtagelsen af finansloven var der da også glæde blandt de konservative folketingsmedlemmer - men det skyldtes ikke partiets grønne aftryk; partimedlemmerne fejrede derimod, at grundskylden blev fastfrosset i ét år - for boligejerne - altimens de grønne organisationer langede kraftigt ud efter den kulsorte finanslov.

 

Konservative havde ellers lagt op til at give finansloven et grønnere præg, bl.a. da partiet ytrede en klar kritik af Venstres plan om at skære 340 mio. kr. på klima- og miljøområdet i perioden 2016-19.

 

- "Det er godt nok deprimerende læsning. Det vidner i den grad om en regering, som ikke har nogen ambitioner på det her område, og som ikke ønsker en grøn omstilling," sagde Konservatives miljø- og klimaordfører Mette Abildgaard den 1. september til Information, om Venstres spareplan.

 

- "Selvfølgelig kan vi se på, om der er enkelte initiativer, hvor vi kan bruge pengene bedre. Det er vi altid åbne over for, men det her ligner bare en helt systematisk slagtning af området," tilføjede hun.

 

Dagen efter uddybede Mette Abildgaard over for Information:

 

- "Vi oplever den højeste udledning af CO2 i historien, sidste år var det varmeste år nogensinde, havvandstanden stiger. Al den viden kan vi ikke bare sidde overhørig, og vi ved, at det er billigere at forbygge end at udbedre, når skaden først er sket, så fra konservativ side forstår vi simpelthen ikke, at man ikke tager det her mere seriøst hos Venstre, Liberal Alliance og DF," sagde hun og bemærkede, at "det er at skyde sig selv i foden", at Venstre vil fjerne støtten til innovativ forskning i varmepumper.

 

 

Her blev der skåret

Men hvad endte finansloven så med?
 

  • Puljen til de store eldrevne varmepumper er skåret væk.

  • NOx-afgiften nedsættes fra 25 kroner per kilo til 5 kroner per kilo - altså bliver det markant billigere for danske virksomheder at forurene med de sundhedsskadelige NOx-partikler.
    I Sverige har man ellers en afgiftsmodel, hvor NOx-afgifterne er øremærket de miljøvenlige virksomheder, således at det er dyrt at forurene og billigt at omstille sig og blive grøn, da pengene fra afgifterne omfordeles frem for allesammen at havne i statskassen. Det Økologiske Råd har undret sig over, at Danmark ikke kopierede denne model.

  • Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogrammet (EUDP) blev halveret til 180 mio. kr. Selvom Energistyrelsen påviste, at hver krone investeret gav et afkast på 2,50 kr.
    De Konservative har selv rost EUDP-programmet og sagde bl.a. følgende om den bebudede nedskæring: "Når vi går til finanslovforhandlinger, kæmper vi for at rette op på skaden". Det skete dog ikke.

  • En forsikringsordning skulle give geotermisk varme et gennembrud, men ordningen på bare 20 mio. kr. er sparet væk.

  •  Naturplan Danmark, der skal sikre ny og bedre natur til danskerne, er beskåret med i alt 138 mio.kr.

  • En årlig pulje på 10 mio. kr. til iværksætterprojektet Grønne ildsjæle er fjernet.

  • Klimafinansiering til den grønne omstilling i udviklingslande næsten halveres. Fra en pulje på 500 mio. kr. har regeringen skåret den ned til 270 mio. kr.
     

Derudover fik De Konservative kun minimal indflydelse på nedskæringen af ulandsbistanden; den blev godt nok ikke skåret ned fra 0,87 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI) til de 0,7 pct., som Venstre ønskede, men 0,71.

 

- "Jeg kan ikke forestille mig, at vi får en ulandsbistand på 0,7 procent. Det har jeg meget svært ved at se. Jo, det kan godt ske, men ikke i en finanslov, hvor vi deltager," sagde Søren Pape til Politiken i oktober.

 

Konservatives krav var 0,8 pct., så heller ikke her, fik partiet sin vilje.
 

 

Vi var egentlig advaret

Man burde måske have ventet, at Konservatives grønne aftryk ville være fraværende - det var i al fald en noget defensiv melding, som ordfører Mette Abildgaard kom med ifølge Ritzau i ugerne op til de afsluttende forhandlinger:

 

- "Man bliver nødt til at være realistisk. Det lægges op til så massive besparelser både på forskning og udvikling, at det er umuligt for os at gå ind og redde. Men vi gør, hvad vi kan, for at trække det i en bedre retning."

 

Ritzaus journalist spurgte så:

 

"Det er ikke afgørende for jeres støtte til finansloven, at klimabesparelserne bliver mindsket?"
 

– "Vi har nogle meldinger i forhold til grundskylden, som er meget afgørende for os. Men det er klart, at når vi tager klimaspørgsmålet med til forhandlingerne, så er det selvfølgelig med et ønske om at blive imødekommet," fastslog Mette Abildgaard.

 

Og med den udmelding om grundskylden kan man måske bedre forstå, at finansloven blev fejret af partiet.

 

De to politiske kommentatorer Erik Holstein og Hans Engell sagde til Altinget, at sammenlignet med de øvrige borgerlige partier fik de konservative mest i forhold til antallet af mandater, netop pga. fastfrysningen af grundskylden.

 

- "Det er svært at bevare pessimismen, lød det triumferende fra De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, til Ritzau.

 

 

Massiv kritik fra flere fronter

Både grønne organisationer og erhvervslivet har været særdeles kritiske over for finansloven.

 

- "Det ligner en finanslov fra det forrige århundrede," sagde Verdensnaturfondens danske generalsekretær Gitte Seeberg til Information bl.a. med henvisning til, at det bliver billigere at køre i benzin- og dieselbiler i Danmark.

 

- "Ikke et ord om klimaet - og hvor blev valgløfterne om penge til urørt skov af?" spurgte Danmarks Naturfredningsforeningspræsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, ifølge Information.

 

Også Det Økologiske Råd kritiserede prioriteringerne og kaldte finansloven for "en gyser for klima og miljø". Rådet pegede bl.a. på, at regeringen med finansloven nu tillader landbruget at forurene så meget, at man har været nødt til at afsætte adskillige millioner til kompenserende miljøtiltag, så EU's miljøregler ikke overskrides.

 

Fra erhvervsorganisationer som Dansk Energi og Dansk Byggeri lød også kritik:

 

- "Som bygge- og anlægsorganisation har finansloven desværre også bekræftet, at regeringen har skruet ned på en række kloge og fremtidssikrende projekter indenfor såvel infrastruktur som udbygning af den danske styrkeposition indenfor klima- og energiområdet. Det finder vi beklageligt," sagde Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen til Licitationen.

 

Kritik er der også fra forskningsverdenen. Det kommer i et indlæg på Ingeniørens hjemmeside af Lasse Rosendahl, professor ved Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet, og Uffe Jørgensen seniorforsker ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. De skriver bl.a.:

 

- "Mens Jordens klima igen i år sætter varmerekord, har regeringen med udspillet til finanslov ikke prioriteret udvikling af grøn teknologi. Udspillet har ikke fået meget opbakning, uanset om det er blevet set i et grønt, blåt eller rødt skær. Danmark går glip af et enormt eksportpotentiale på markedet for grøn teknologi og bliver samtidig mindre attraktivt for videnbaserede virksomheder."

 

Altsammen kritik som de konservative selv havde fremsat i løbet af efteråret. Mette Abildgaard pegede også på, at der blev skabt job i den grønne sektor, og at grøn teknologi var en eksportsucces for Danmark. Men grundskylden viste sig altså at være vigtigst for partiet.

 

 

Konservative ønsker dog stadig CO2-reduktion

Det skal dog nævnes, at De Konservative stadig ønsker, at Danmarks CO2-udledning reduceres med 40 pct. i 2020 sammenlignet med 1990, selvom Venstre har meddelt, at man ikke skal sigte efter en højere reduktion end EU-gennemsnittet på blot 20 pct.

 

De Konservative vil stille et beslutningsforslag om, at målsætningen om 40 pct. i 2020 skal fastholdes, og det tyder på, at der er flertal uden om regeringen for det.

 

Følger man Mette Abildgaard på Facebook vil man også kunne se, hvor stor en del af hendes opdateringer, der omhandler klima- og miljøområdet. Noget hun også forklarer mere om i et nyligt indlæg på altinget.dk

 

Spørgsmålet er bare, om grundskylden igen vil stå hævet over den grønne politik, når næste års finanslov skal forhandles.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic