Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Hver fjerde dansker vil skære ned på kødet efter WHO-advarsel

3/12/2015

Det har gjort indtryk på danskerne, at verdenssundhedsorganisationen WHO i oktober kategoriserede forarbejdet kød som kræftfremkaldende. Hver fjerde dansker vil nu skære ned på forbruget af forarbejdet kød eller kød generelt, og én pct er helt stoppet med at spise kød.

 

Det viser en ny meningsmåling fra YouGov. Målingen er foretaget på baggrund af WHO's udmelding om, at forarbejdet kød som pølser og bacon er kræftfremkaldende, og at rødt kød kan være kræftfremkaldende. WHO's eksperter konkluderede, at for hver 50 gram forarbejdet kød, der indtages pr. dag, øges risikoen for tarmkræft med 18 pct.

 

58 pct. af de adspurgte danskere svarer, at de tror på, at forarbejdet kød i 'meget høj', 'høj' eller 'nogen grad' øger risikoen for kræft. Meningsmålingen viser dog samtidig, at knap halvdelen af danskerne ikke ønsker at ændre deres forbrug af forarbejdet kød eller kød generelt.

 

 

Danskere er storforbrugere af kød

Det ses også, at danskerne i forvejen er storforbrugere af kød: Tre ud af fem (58 pct.) spiser kød hver dag i modsætning til deres naboer i Norden, hvor kun 10-30 pct. spiser kød hver dag. Hver femte dansker spiser forarbejdet kød dagligt og hver anden et par gange om ugen.

Nyere forskning har kortlagt, hvor massiv en mængde drivhusgasser, kødproduktionen udleder, og konkluderet at vores forbrug af kød skal ned, hvis klimaforandringerne skal tøjles. Sidste år voksede den globale kødindustri dog med tre pct. i volumen, omend kødefterspørgslen faldt i de industrialiserede lande.

 

YouGovs undersøgelse er gennemført i perioden 18. - 19. november 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Undersøgelsen er gennemført blandt 1.011 danskere i alderen 18-74 år. Der er et konfidensinterval på 95 pct.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic