Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Global fødevareproducent udfører dødelige dyreforsøg

17/11/2015

Rotter, der får rør stukket ned i halsen og tvangsfodres. Kaniner, der fodres, til de får hjertestop. Mus, der avles, så de bliver overvægtige. Kikkoman Corporation, der producerer Kikkoman sojasovs, holder sig ikke tilbage for at eksperimentere på dyr.

 

Det viser nyligt publicerede forsøg, som dyreværnsorganisationen Peta har gjort opmærksom på.

 

Forsøgene var bl.a. som følger: 

  • Kaniner blev fodret med kolesterolholdigt foder, indtil de udviklede hjertesygdomme, hvorefter de blev aflivet. 

  • Mus blev avlet til at blive overvægtige, hvorefter de blev aflivet og fik fjernet deres muskler, som skulle undersøges.

  • Rotter fik rør stukket ned i halsen og tvangsfodret med sojamælk. Nogle af dem fik skåret hovedet af, så hjernen kunne undersøges.

  • Marsvin fik barberet ryggen, hvorefter den blev bestrålet med skadeligt ultraviolet lys. De blev efterfølgende aflivet.

 

Efter at sagen er kommet frem, har Kikkoman udsendt en meddelelse på sin Facebook-side, og her bekræfter man, at der udføres dyreforsøg.

 

- "Enhver burde vide, at vi minimerer brugen af dyreforsøg, når vi skal sikre os, at vores fødevareprodukter er sikre. Og, når alternative testmetoder ikke er mulige, følger vi dyrevelfærdslovene og de officielle retningslinjer i Japan."

 

Presset fra kritikere har dog været så stort den seneste tid, at Kikkoman ifølge Peta har offentliggjort planer om at udfase dyreforsøg. Selvom Peta præsenterer udmeldingen, som at Kikkoman stopper med dyreforsøgene, er det dog ikke tilfældet. På Kikkomans hjemmeside står nemlig, at "i sjældne tilfælde bliver vi nødt til det for offentlighedens sikkerhed og for at imødekomme kravene fra regeringer i adskillige lande".

 

"I sjældne tilfælde" er et fortolkningsspørgsmål, for hvornår er det sjældent? Kikkoman har i forvejen argumenteret for sine dyreforsøg med, at de var for offentlighedens sikkerhed.

 

 

Kritik af unødvendige dyreforsøg

Allerede i 2010 kontaktede Peta Kikkoman med henblik på at få stoppet dyreforsøgene, men det har ikke hjulpet.

 

- "Der er flere og bedre metoder, som ikke involverer dyr - herunder test med menneskevæv og frivillige - det er mere humant og kan rent faktisk også påvise fødevareprodukternes sundhedseffekt på mennesker," lyder meldingen fra Peta.

 

En række forskere har gennem årene udtrykt kritik over for dyreforsøg, der i værste fald kan have været helt forgæves. Problemerne - ud over det etiske aspekt - er, at de fleste dyreforsøg ikke kan appliceres på mennesker. Penicillin og visse præparater inden for insulin og hjertemedicin har faktisk den modsatte effekt på dyr som på mennesker. Et studie fra 2004 påviste ligeledes, at megen dyreforskning er nyttesløst.

 

 

Advokater: Dyreforsøg er "gammeldags"

Også dyrerettighedsadvokaterne Suzanna Harman og Marisa McDonald forklarer til Vice.com, at dyreforsøg - her mener de specifikt i fødevareindustrien - er gammeldags.

 

Suzanna Harman har læst Kikkomans rapport om dyreforsøgene og konkluderer, at der bl.a. har været tale om fysiologiske forsøg, der skulle vise, om rotterne fik mere lyst til at løbe efter at være blevet tvangsfodret med sojamælk.

 

Justin Goodman, leder af Petas laboratorieundersøgende enhed, siger til Vice.com:

 

- "De (dyreforsøgene) er onde, de er ikke lovpligtige, og de er irrelevante for mennesker."

 

Peta har også kontaktet både Kraft og Danone, fordi de stadig udfører dyreforsøg på bl.a. mus (også drægtige), svin og aber.

 

Peta har lavet denne video, der har til formål at få forbrugerne til at boykotte Kikkoman, så længe firmaet udfører dyreforsøg.

 Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic