Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Minister giver ekstra millioner til økologi

16/11/2015

Interessen for at omlægge til økologisk landbrug er så stor, at der mangler penge i Fonden for Økologisk Landbrug. Derfor afsætter Miljø- og Fødevareministeriet nu ekstra penge, så alle "kvalificerede ansøgere" kan behandles.

 

Fonden for Økologisk Landbrug giver ansøgerne et omlægningstjek, men i puljen for 2015 er kun afsat seks mio. kr., og der er afleveret ansøgninger svarende til 11 mio. kr. De manglende fem mio. kr. bliver nu tilført af ministeriet, fortæller miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i en pressemeddelelse.

 

- "Den øgede omlægning, vi ser i øjeblikket, viser, at landmændene lytter til forbrugernes efterspørgsel og forstår at få en god forretning ud af det. Detailhandlen oplever tomme øko-hylder, og jeg vil skabe de bedst mulige rammer for et marked, hvor udbud og efterspørgsel følges ad, så vi sikrer, at danske forbrugere ikke går forgæves efter øko-varer i butikkerne," siger Eva Kjer Hansen.

 

 

Økologer kan også vende tilbage til konventionelt

Erfaringen viser, at 60-70 pct. af de landmænd, der får et omlægningstjek, efterfølgende lægger om til økologi. I 2015 er der indtil nu ansøgt om omlægning af 22.000 nye økologiske hektar, hvilket er en tredobling i forhold til sidste år.

 

Det økologiske areal faldt lidt i både 2013 og 2014, men forventes altså nu at stige, samtidig med at efterspørgslen på økologiske varer er steget mærkbart. 

 

Eksisterende økologer kan også søge midler fra fonden, hvis de overvejer omlægning tilbage til konventionel produktion, ligesom pakken også tilbyder et bæredygtighedstjek til økologiske landmænd, der gerne vil øge bæredygtigheden på deres gård.

 

Det nævnes ikke, hvor mange af ansøgerne, der konkret vil lægge om til økologi, og hvor mange af de øvrige typer ansøgninger, der er modtaget. Ifølge Eva Kjer Hansen er der dog tale om, at "mange landmænd seriøst overvejer en omlægning til økologi".

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic