Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Minister om bidmærker på mink: De kan stamme fra leg

11/11/2015

Det kan godt være, at man kan se flere hundrede bidmærker på minkenes pels, men det betyder ikke, at der er problemer med deres velfærd. Sådan lød budskabet fra miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), der var indkaldt til samråd af folketingsmedlem og dyrevelfærdsordfører for Enhedslisten, Maria Reumert Gjerding. Det skriver maskinbladet.dk.

 

Maria Reumert Gjerding bad ministeren forholde sig til, hvorfor der ikke er sket en udvikling i minkbranchen de senere år.

 

Eva Kjer Hansen afviste dog Maria Reumert Gjerdings præmis, da der ifølge ministeren ér sket en forbedring af minkenes forhold. Hun henviste til pelsdyrbekendtgørelsen fra 2006, hvori der blev indført krav om, at mink skal have adgang til halm, hylder og rør.

 

Det skulle ifølge ministeren give mink bedre mulighed for at udfolde sig i overensstemmelse med deres natur.

 

 

Pelsavlere bryder reglerne

Ministeren erkendte dog, at der kan ses flere hundrede bidmærker på et minkskind, men afviste, at det skulle skyldes aggressiv adfærd.

 

- "De kan også skyldes lege- eller seksuel adfærd. Bidmærker viser sig som små mørke pletter på indersiden af pelsen, og tilskrives bid eller bidmarkeringer, hvor tænderne ikke nødvendigvis går gennem huden. Bidmærker erkendes i modsætning til bidsår ikke på det levende dyr."

 

Dyrlæge og chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse, Birgitte Dam, tweetede efterfølgende:

 

- "Tænk at tale hundreder af bidmærker på mink ned. Fatter ikke man vil være det bekendt."

 

Trods pelsdyrbekendtgørelsen, som Eva Kjer Hansen henviste til, har pelsavlerne særdeles svært ved at leve op til den. Således blev der sidste år uddelt indskærpelser til i alt 17 besætninger; heraf 12 for manglende adgang til halm, hylde eller rør, mens fem ikke opfyldte arealkravene for opstaldning. I alt blev 74 pelsavlere undersøgt af myndighederne, og det svarer til, at 23 pct. af dem brød reglerne.

 

En domstol i Holland har netop stadfæstet en dom, der forbyder minkavl i landet.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic