Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

"Produktionen er meget, meget voldsom. De er blevet en slags monsterdyr"

6/11/2015

Slagtekyllinger har nogle af de ringeste produktionsforhold i verden, mener eksperter. Mennesket har ændret kyllingernes adfærd og gjort dem til en slags "monsterdyr".

 

Det skriver Weekendavisen, som har sat fokus på den danske fjerkræindustri og talt med en række eksperter på området.

 

Den langt mest udbredte slagtekylling i Danmark kaldes Ross 308 og er fremavlet af det udenlandske selskab Aviagen Group. I løbet af de seneste 60-70 år er Ross 308-kyllingen fremavlet i en sådan grad, at den nu vokser fem gange hurtigere, og væksten øges lidt for lidt år efter år.

 

Aviagens hjemmeside kan man se kyllingeracen blive sammenlignet med andre racer, og her fremhæves det, hvor effektiv kyllingens vækst og foderforbrug er.

 

- "Resultaterne: konstant forbedret fodereffektivitet til sunde fugle og sund profit til dig," lyder den afsluttende tekst.

 

 

Under én pct. kan gå ubesværet

Ifølge Poul Sørensen, professor emeritus ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, er forskere nu ved at eksperimentere med at give kyllingerne næring, endnu mens de er inde i æggene, så de kan vokse endnu hurtigere.

 

Ulempen er, at deres ben og organer ikke altid kan følge med den abnorme vækst, hvorfor fjerkræene i flere tilfælde dør på grund af organsvigt og ellers bare sidder ned det meste af deres knap 40 dage lange liv.

 

Ifølge rapporten "Sådan ligger landet 2014" fra Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse kan under én pct. af slagtekyllingerne gå normalt og ubesværet (heri henvises til den seneste undersøgelse fra 2011).

 

 

Flere dyrevelfærdsmæssige udfordringer

For godt et år siden udkom en rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af det daværende Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

Årsagen til rapporten var "flere dyrevelfærdsmæssige udfordringer" på fjerkræområdet, og der var bl.a. fokus på kyllingernes trædepudesvidninger, gangproblemer og belægningsgraden - altså hvor mange kyllinger, der må gå sammen per m2.

 

Poul Sørensen og professor i bioetik på Københavns Universitet Peter Sandøe er enige om, at slagtekyllinger er blandt de produktionsdyr i verden med den dårligste velfærd.

 

- "Det, der foregår i rugeægproduktionen, er meget, meget voldsomt. De er blevet en slags monsterdyr. Man er for eksempel nødt til at klippe en af hanernes tæer af, for dyrene er så tunge, at de ellers vil rive hønerne til blods, når de bedækker dem. De ville flå ryggen af dem, hvis ikke man gjorde det," siger Peter Sandøe.

 

 

Naturlig adfærd er forsvundet

Weekendavisen har også talt med den p.t. eneste danske fuldtidsforsker i fjerkrævelfærd Anja Brinch Riber, der er ansat ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet. Hun fortæller, at menneskets indgriben i kyllingernes avl har skabt genetiske problemer, som har ødelagt dele af deres instinkter.

 

- "Hanerne har mistet den naturlige parringsadfærd. Under normal parringsadfærd, som ses hos junglehønen og høns af æglæggertypen, ville de have noget kurtiseringsadfærd, og hønerne ville stille sig til rådighed. Men nu ser vi, at hanerne ofte jagter hønerne. Man kalder det faktisk voldtægt. De kaster sig over dem og holder dem fast ved at hakke dem i nakken," siger hun.

 

Avlsmetoderne sker, selvom der i "Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr" står, at man ikke må anvende avlsmetoder, der kan påføre dyrene smerte, væsentlig ulempe eller lignende.

 

 

Branchen: Kyllingerne har det godt

Formanden for Dansk Fjerkræråd, Martin Hjort Jensen, afviser over for Weekendavisen, at dyrene har velfærdsmæssige problemer.

 

- "Hvis man tænker tilbage til dengang, farfar han var dreng, og hønerne rendte rundt ude, så var det da en anden virkelighed. Men at sige, at den er så meget ringere, det er jeg ikke enig i. Hvis ikke kyllingerne har det godt, så vokser de ikke, så tager de ikke på, og så er jeg der ikke i morgen," siger han.

 

Nye tal fra Dansk Slagte Fjerkræ viser, at det seneste år har været præget af flere kasserede fjerkræ og en højere dødelighed end normalt.

 

Dødelighed og kasseringer steg fra et gennemsnit på godt 4 pct. i september 2014 til 6,7 pct. i marts 2015. Siden marts er den faldet til 5,2 pct., men er stadig ca. ét procentpoint højere end ved periodens start. En analyse viste, at problemerne var størst blandt kyllinger, der stammede fra syv bestemte forældreflokke, men det er ikke uddybet hvilke.

 

I et oplæg sidste år konkluderede Birthe Steenberg, sektorchef for Dansk Slagtefjerkræ, at hvis kravene til den danske fjerkræproduktion blev for høje, ville det skade den danske produktion, som ville falde, samtidig med at importen af fjerkræ ville stige.

 

 

Nul stjerner til industrikyllingen

I sin Kyllingeguide 2015 giver Dyrenes Beskyttelse industrikyllingen nul ud af fem stjerner. Alle konventionelle slagtekyllinger er af racen Ross 308, hvor der intet maksimum er sat over, hvor meget de må vokse dagligt. 

 

Kyllingen sælges under navnene Danpo DK-kylling, Enghavengård, Vores Kylling, Tasty Chicken, Budget Kylling, Store Holger, Smagfuld samt Coops egen kylling. Kyllingen fra De 5 Gaarde og Himmerland Kylling sniger sig op på én stjerne, men er også den "hurtigtvoksende kylling". Ingen af de nævnte kyllinger får muget ud, mens de lever, og de kommer aldrig udenfor.

 

Ønsker man som forbruger ikke at købe den hurtigtvoksende kylling, er alternativet den økologiske race. Mens Ross 308 lige nu vokser med 58 g per dag, må den økologiske kylling maksimalt vokse med 35 g om dagen. Den økologiske markedsandel inden for fjerkræ i Danmark er dog på under én pct.

 

I 2013 eksporterede danske fjerkræavlere for 2,9 mia. kr, mens Danmark importerede for 1,8 mia. kr. Sidste år blev der i Danmark slagtet knap 103 mio. kyllinger.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic