Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Mishandlet marsvin får en ny chance - med en kørestol

21/10/2015

En hjemmelavet mini-kørestol giver nu marsvinet Estella en mulighed for at bevæge sig sammen med de andre marsvin, på trods af at hun er lam i bagbenene.

 

Ifølge mediet TheDodo blev Estella fundet sammen med sin ven Pip efterladt i vejkanten i Calaveras County, Californien, USA. Mens Pip var nogenlunde uskadt, var Estella blevet klemt så hårdt, at hendes ryg var brækket, så hun var lam i bagpartiet.

 

Begge marsvin blev bragt til et dyreinternat, men det var så overfyldt, at Estellas problem blev overset. I en hel måned gik hun uden at få smertestillende eller dyrlægebehandling, og først da en frivillig på internatet henvendte sig til Harvest Home Animal Sanctuary for at høre, om der var plads til de to marsvin, fik man øjnene op for Estellas problem.

 

 

Lå i sin seng hele dagen

Efter de blev flyttet til de nye omgivelser, blev det nemlig tydeligt, at mens Pip rendte ubesværet rundt, blev Estella konsekvent liggende i en lille seng hele dagen. Det fik folkene på Harvest Home Sanctuary til at gøre noget ekstraordinært.

 

- "Selvom hun er i sikkerhed her hos os, er Estella plaget af et varigt handicap. Hun er ikke længere i stand til at bruge sit nedre bagparti eller sin ryg. Men hun har en stærk vilje til at overleve," siger Christine Morrissey fra Harvest Home Animal Sanctuary til TheDodo.

 

Internatet påbegyndte derfor en indsamling for at samle 500 dollars ind til en specialdesignet kørestol til Estella, så hun kan bevæge sig ved hjælp af sine forpoter, mens hendes bagparti hviler på kørestolen. Det lykkedes - målet blev nået.

 

- "Estellas nye specialdesignede kørestol er næsten klar. Den mangler bare nogle få justeringer, og så er det tid til at 'rock and roll'," lyder det fra Christine Morrissey.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic