Please reload

Seneste

Forsker: Fisk føler smerte stort set på samme måde som mennesker

October 18, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Trofæjæger betalte 400.000 for at dræbe usædvanlig elefant

17/10/2015

En trofæjæger har betalt adskillige tusinde kroner for at kunne dræbe, hvad der menes at være den største elefant set i Zimbabwe i næsten 30 år. Ifølge den britiske avis The Telegraph er manden formodentlig en tysk trofæjæger, der har betalt 60.000 dollars, ca. 394.000 kr., for at få mulighed for at dræbe elefanten.

 

Informationerne om elefanten kommer fra et billede, hvor dens ene stødtand vejes. Med en vægt på 54,4 kg. hver er der tale om en elefant på mellem 40 og 60 år, og som har været usædvanligt stor. Den blev skudt i Zimbabwes Gonarezhou National Park.

 

Ud over det ved man faktisk ganske lidt om den: Det er uklart, hvilket reservat den oprindeligt kommer fra, og den har ikke været GPS-mærket. William Mabasa fra South Africa's National Parks siger til avisen, at Kruger National Parks elefanteksperter nu er ved at undersøge, hvilken elefant der kan være tale om.

 

  • Læs også: Anklage: Prominent forretningskvinde hjalp krybskytter og handlede med elfenben i årevis

 

Jægeren jagtede også næsehorn og løver

Også fra jægerforeningen Zimbabwe Professional Hunters & Guides Association lyder det, at elefantens baggrund er ukendt.

 

- "Vi har undersøgt overalt, og denne elefant er aldrig blevet set før - hverken i Zimbabwe eller Kruger. Vi ville have kendt til den, for dens stødtænder er enorme. Fem eller seks store stødtandselefanter er blevet skudt i det seneste års tid, og vi kendte til alle dem, men ingen var så store som denne," siger foreningens formand, Louis Muller, der tilføjer, at foreningen sidste år foreslog, at man mærkede elefanterne med de største stødtænder, så de ikke blev skudt. Der kom dog intet ud af forslaget.

 

Manden, der hjalp trofæjægeren med jagten, har ikke ønsket at oplyse sit navn til The Telegraph, men siger:

 

- "Dette var en lovlig jagt, og klienten gjorde intet forkert. Vi jægere er hårdhudede og ved, hvad dyreværnsfolk vil sige. Elefanten var måske 60 år gammel og havde avlet mange gange," siger manden.

 

Trofæjægeren skulle angiveligt have været på en 21 dage lang jagt, hvor han har jagtet "the big five": elefanter, leoparder, løver, næsehorn og bøfler.

 

 

Småpenge fra jægerne går til bevaringsarbejde

Argumentet fra professionelle jægere lyder som regel, at deres betalinger for jagten går til bevaringen af dyrene, men en rapport fra 2013 har konkluderet, at det er småpenge - blot 3 pct. - der rent faktisk går til bevaringsarbejdet. 97 pct. af beløbene ryger til andre aktører såsom jægerorganisationerne.

 

En leder af en safari udtaler også til The Telegraph om sagen, at den dræbte elefant havde haft større økonomisk gavn for bevaringsarbejdet, hvis den var i live, da den tiltrækker turister.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic