Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Krybskytter har på seks måneder dræbt hver femte ørkenelefant i Mali

14/10/2015

I løbet af årets første seks måneder har Mali mistet omtrent en femtedel af landets vilde Gourma-elefanter. Bestanden ved årsskiftet var ca. 300, hvoraf mindst 57 af dem nu er blevet dræbt af krybskytter.

 

Det meddeler FN's fredsbevarende enhed Minusma ifølge nyhedsbureauet Reuters.

 

Ifølge Minusma forekommer krybskytteriet primært i landets mest uroplagede egne, hvor også parkbetjente er blevet beskudt. Enheden vurderer, at der siden slutningen af 2014 frem til nu er blevet dræbt omtrent 90 Gourma-elefanter. 

 

Ifølge organisationen Wild Foundation er krybskytteriet accelereret de seneste måneder på grund af en øget ustabilitet i landet.

 

 

En særlig type elefanter

Elefanterne i Mali, der betegnes som Gourma-elefanter, er en særlig type elefanter, der har tilpasset sig ørkenlignende omgivelser, hvor temperaturen nemt kan overstige 50 celsius, mens vandmængden er mere sparsom.

 

Forskere har fundet ud af, at Gourma-elefanterne rejser mere end nogen andre elefanter i deres søgen på føde. Der er kun to bestande tilbage af de særlige ørkenelefanter; den anden findes i Namibia.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic