Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Miljøministeren vil tillade sprøjtning i beskyttet natur

9/10/2015

Miljøminister Eva Kjer Hansen (V) vil afskaffe forbuddet mod at gøde og sprøjte i beskyttede naturområder, selvom en undersøgelse viser, at det kan skade naturen.

 

Ca. 10 pct. af Danmarks areal er beskyttet under særlige regler - naturen betegnes som §3-natur - og den daværende miljøminister Karen Brosbøl (S) gjorde det ulovligt at sprøjte og gøde i områderne - dog først med virkning fra 2017.

 

Eva Kjer Hansen har nu sendt et forslag til høring, der skal rulle forbuddet tilbage, så der fortsat kan gødes og sprøjtes i den såkaldte §3-natur.

 

- "Forbuddet mod at sprøjte og gødske har store konsekvenser for en række landmænd, der i forvejen er hårdt pressede. Derfor bliver forbuddet rullet tilbage," siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, som hævder, at landbruget får en gevinst på op til 47,1 mio. kr. årligt, i forhold til hvis forbuddet blev fastholdt.

 

 

EL har kaldt ministeren i samråd

Enhedslisten har dog valgt at kalde ministeren i samråd, da partiet undrer sig over, at hun som miljøminister vælger at forringe naturens vilkår.

 

- "Det er simpelthen en hån, at hun kalder sig miljøminister. Det eneste, hun går op i, er at give landbruget lov til at svine og forurene mere. Hun er tilsyneladende ligeglad med, at vores natur er trængt, og at hundredevis af dyrearter er truet blandt andet på grund af landbrugets forurening," siger miljøordfører Maria Reumert Gjerding.

 

Organisationen Bæredygtigt Landbrug, der trods navnet ikke refererer til miljømæssig bæredygtighed, er imidlertid begejstret for Eva Kjer Hansens forslag.

 

Adm. direktør Bjarne Nigaard udtaler, at organisationen havde trukket staten i retten, hvis forbuddet var blevet opretholdt.

 

 

Gødning kan have skadet naturen

En undersøgelse fra 2012 af DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, viste, at spredning af gødning kan have medvirket til et tab på 44 pct. af insekter, dyr og planter på ferske enge, i forhold til enge som ikke er blevet gødet.

 

- "Når det gør så stor skade på de vilde dyr og planter, så mener jeg ikke, at det skal være muligt at sprøjte og gøde Danmarks mest værdifulde natur," sagde Karen Brosbøl, da hun besluttede sig for at indføre forbuddet.


Mange naturområder er forsvundet fra landskabet i løbet af de seneste 50 år. Når naturområderne forsvinder, forsvinder også mange vilde dyr og planter, så for at bremse denne udvikling besluttede Folketinget i 1972 at beskytte bestemte naturtyper.

 

Danmark har som mål sammen med de øvrige EU-medlemslande at standse nedgangen af insekter, dyr og planter inden 2020, og et fuldt forbud mod gødning og sprøjtemidler på §3-naturen havde til hensigt at bidrage til at nå målsætningen.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic