Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Zoo vil styrke dyrevelfærden og hjælpe andre med at gøre det samme

8/10/2015

Wellington Zoo i New Zealands hovedstad Wellington opruster indsatsen for forbedre dyrevelfærden. Arbejdet skal desuden hjælpe andre dyreorganisationer med at styrke deres dyrevelfærd. Det skriver zoo'en i en pressemeddelelse.

 

Wellington Zoo har oprettet, hvad der betragtes som New Zealands første dyreforskningshold - det inkluderer en rådgiver i dyrevelfærd og en ernæringsekspert, der skal samarbejde med forskere på området.

 

- "Gode zoologiske haver ved, at dyrevelfærd er prioritet nummer ét, og de stræber konstant efter at give dyrene den bedst mulige behandling," siger zoo'ens leder Karen Fifield. 

 

 

Avlsprogrammer skal beskytte truede dyr

Det nye velfærdshold ledes af Simon Eyre, der vil arbejde tæt med andre zoologiske haver både i regionen og resten af verden med henblik på videndeling.

 

- "At være en god zoologisk have handler om at hjælpe med at forhindre vilde dyr i at uddø ved at støtte avls- og beskyttelsesprogrammer for truede dyrearter," siger Simon Eyre og uddyber:

 

- "Før vi ser på, hvilke dyr vores zoo skal tage sig af, ser vi på en række kriterier - herunder om arten er en del af et specifikt forskningsprogram, og om vi kan tilbyde den et passende levested."

 

 

Universitet skal hjælpe med passende kost

Zoo'ens nye dyrevelfærdsrådgiver, Bridget Brox, vil løbende studere dyrene for at finde ud af, hvordan man giver dem den bedst mulige velfærd. Hun har bl.a. en baggrund inden for adfærdsneurologi.

 

Henk Louw får som ernæringsekspert ansvaret for at tilpasse dyrenes kost, så den passer til deres behov, samt at den er så frisk som muligt trods sæsonmæssige udfordringer. Han skal desuden samarbejde med forskere på Massey University for at finde den bedste kost til dyrene.

 

- "Ved at have en forskningsmæssig tilgang kan vi nå frem til velbegrundede fund, som kan deles med andre organisationer, der tager sig af vildtliv, og dermed styrke dyrenes velfærd i resten af verden," siger Henk Loue.

 

Tiltaget sker knap halvandet år efter, at zoo'en nedsatte sin dyrevelfærdskomité.

 

 

Zoo'en har indført flere velfærdsprincipper

Wellington Zoo har flere truede dyr i parken i forbindelse med avlsprogrammer. I arbejdet fokuseres der på FN's fem frihedsprincipper for dyr:

 

  • Frihed fra sult, tørst og underernæring,

  • Frihed fra frygt og stress,

  • Frihed fra fysisk og termisk ubehag,

  • Frihed fra smerte, skader og sygdom,

  • Frihed til at leve ud fra en naturlig adfærd.

 

Derudover har Wellington Zoo indført yderligere velfærdsprincipper, som har fokus på dyrenes mentale og følelsesmæssige tilstand. Disse principper kaldes the Five Domains of Animal Welfare og er udviklet af eksperter fra Massey University.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic