Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

McDonald's sælger øko-burger som et forsøg i Tyskland

8/10/2015

På grund af stigende efterspørgsel på økologi har McDonald's i Tyskland besluttet sig for i en begrænset periode at sælge en burger med økologisk kød. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

 

Burgeren, der har fået navnet "McB", blev lanceret i sidste uge og vil blive solgt frem til den 18. november.

 

Ifølge Reuters spiser tyskerne mindre kød og efterspørger i højere grad vegetariske produkter. Der synes også at være en øget bevidsthed blandt tyskerne vedrørende produktionen af kød, herunder tilsætningsstoffer, forarbejdsningsprocedurer og dyrenes velfærd.

 

Økologisk opdrættede dyr skal have adgang til udendørsarealer, mere plads, medicinforbruget er mere restriktivt, og al deres foder skal være økologisk.

 

 

Danmark følger med interesse forsøget

Tiltaget er en del af kædens overordnede nye strategi om at være mere progressiv, da det globale salg har været faldende. I USA har kæden for nyligt meddelt, at den inden for to år vil udfase brugen af kyllinger, som systematisk får antibiotika, og i løbet af 10 år vil restauranter i både USA og Canada udfase brugen af buræg i produkterne.

 

Rivalen Burger King vil stoppe brugen af buræg og svin, der bliver fikseret, allerede i 2017 - dette er vel at mærke i de amerikanske restauranter. 

 

Pia Tobberup, pressechef for McDonald's Danmark, fortæller til Globalen, at den danske afdeling ikke på nuværende tidspunkt har planer om at indføre en økologisk burger, men at man "med interesse" vil følge det tyske forsøg tæt og løbende overveje, om der kan blive plads til økologiske burgere på menukortet i fremtiden - dog uden at give en tidshorisont.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic