Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Ny kampagne: Pelsfarme skal forbydes i hele EU

23/9/2015

Pelsindustrien tager ikke tilstrækkeligt hensyn til dyrenes velfærd, og derfor skal al pelsproduktion forbydes i EU. Sådan lyder budskabet i en ny kampagne. Det skriver PRNewswire.

 

Bag kampagnen står The European Campaign for Animal Rights, som er særligt bekymret for produktionen af minkpelse - en produktion, som Danmark er førende i.

 

- "Praksis med pelsproduktion er ond. Mink er grundlæggende vilde dyr. De er ikke blevet avlet med henblik på andet end at bruge deres pels. Mink er fra naturens side uegnede til at live i fangenskab, særligt i de beskidte og små bure, der bruges på minkfarme," siger kampagneleder Jennifer Hamerman, der henviser til en rapport fra 2001 af Europa-Kommissionens egen dyrevelfærdskomité, som understøtter hendes argument.

 

 

"EU har pligt til at lede vejen"

Organisationen er opmærksom på problemet i, at enkelte lande har forbudt pelsproduktionen, da det blot medfører, at produktionen flyttes til et nærliggende EU-land, og forbuddet derfor ikke har nogen reel effekt.

 

Derfor ønsker The European Campaign for Animal Rights en harmonisering af lovgivningen, så pelsproduktionen forbydes i samtlige EU-lande, og kampagnen er således henvendt til medlemmerne af Europa-Parlamentet.

 

- "Med så mange naturlige og syntetiske alternativer til pels, kan minkfarmene ganske enkelt ikke retfærdiggøres. Måden, som vi behandler dyr på, repræsenterer vores værdier og standarder i samfundet. EU har pligt til at lede vejen og forbyde denne dyremishandling i hele Europa," siger Jennifer Hamerman.

 

 

Danmark avler 17,2 mio. mink årligt

I 2012 stillede daværende europaparlamentsmedlem Dan Jørgensen (S) et spørgsmål til Europa-Kommissionen, om ikke det var på tide at forbedre dyrevelfærdsreglerne i minkproduktionen.

 

Her lød svaret på vegne af Kommissionen, at det var højt prioriteret at forbedre dyrevelfærden, men samtidig skulle man hjælpe pelsproducenterne til bedre at efterleve de allerede eksisterende krav.

 

Danmark er verdens største producent af minkskind, og hvert år opfostrer danske minkavlere 17,2 millioner mink. På Danske Minkavleres hjemmeside står i øvrigt, at dyrenes velfærd er en af hjørnestenene i den danske pelsproduktion.

 

Minkavlerne har dog været udsat for kritik, da skjulte optagelser fra dyreværnsorganisationen Anima i 2009 viste eksempler på kritisable forhold i produktionen.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic