Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Turistjægere dræber dyr som på et samlebånd

8/9/2015

En uges intensiv jagt på vilde dyr er gået i gang i Limpopo i Sydafrika, hvor over 20 belgiske og hollandske jægere har betalt ukendte beløb for at få lov at skyde tilfældige dyr.

 

Ifølge den britiske avis The Telegraph er jagten iscenesat og kontroversiel; ved en strækning på ca. to km. ved Braam Farm er der bygget særlige platforme til jægerne, hvorfra de let kan skyde dyrene, der lokkes ud på strækningen af folk bagved, som går og trommer. Blandt de udsatte dyr er eksempelvis bavianer, vortesvin og antiloper.

 

Lokale dyreværnsorganisationer har forsøgt at få jagten stoppet med en retskendelse - det lykkedes dog ikke i går, og det forlød herefter, at 18 dyr var blevet skudt.

 

Tirsdag har situationen imidlertid taget en drejning: Dyreorganisationen NSPCA meddeler ifølge nyhedsbureauet AFP, at den har fået en retskendelse til at komme ind på jagtområdet, og hvis den bevidner dyremishandling, har den mulighed for at melde arrangørerne til myndighederne.

 

 

Dyrene kan ikke bruges til kød eller trofæer

Ifølge NSPCA bliver jagtområdet lejet ud til lokale indbyggere, som tjener penge på, at turister kommer og skyder dyrene - og det er hverken med henblik på at få dyrene med hjem som trofæer eller kød.

 

- "Fra tidligere jagter har vi set, at mange af de dyr, der dræbes, hverken kan spises eller bruges som trofæer, fordi de er så fyldt med skudhuller," siger Ainsley Hay, manager for NSPCA.

 

Hun tilføjer, at der ingen regulering sker af drabene; folk undersøger ikke, om dyrene er drægtige, eller hvor gamle de er. Måden, som jagten foregår på, sikrer heller ikke, at dyrene får en human død, da jægerne nemt kan komme til blot at såre flere af dyrene, som herefter forsvinder i mængden.

 

Fra organisationen Professional Hunters Association of South Africa lyder det, at man ikke kender nok til sagen til at kommentere på den.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic