Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Ørige: For jer handler det om økonomi - for os er det overlevelse

7/9/2015

Den danske regering taler om at sænke ambitionerne på klimaområdet og ønsker at implementere en mere "realistisk" klima- og miljøpolitik.

 

- "Det kan ikke nytte noget, at vi fører så dyr en energipolitik i Danmark, at det koster på konkurrenceevne og udfordrer statskassen uforholdsmæssigt meget. Vi kommer ikke til at redde verdens klima af den årsag. Så det her handler om at gøre energipolitikken billigere," siger Lars Christian Lilleholt mandag til Børsen.

 

Men for andre end Danmark handler det ikke om, hvad der er bedst for betalingsbalancen og konkurrenceevnen. Det handler om ren og skær overlevelse.

 

Kiribati, der ligger i Stillehavet, er et af de lavestliggende øriger, og som udviklingen er nu, vil meget af øriget ligge under vand ved udgangen af dette århundrede. Det betyder, at landets ca. 110.000 indbyggere sandsynligvis skal finde et nyt sted at bo.

 

- "Hvad vi taler om er overlevelse. Det handler ikke om økonomisk vækst, det er ikke politik - det er overlevelse," siger Kiribatis præsident, Anote Tong, til ABC News.

 

 

Har købt land på Fiji

Tilbage i 2010 advarede Kiribatis regering FN om, at landet er truet af klimaforandringerne. Oversvømmelserne vil gøre store dele af landet ubeboeligt, jordområder vil erodere, og havets stigning vil forurene drikkevandet. Derudover vil en øget forekomst af tropiske storme true indbyggerne.

 

Sidste år så Kiribatis regering sig nødsaget til at købe 20 km2 land i Fiji som en redningsplan - både for at få adgang til fødevarer, men også som et muligt asylområde til indbyggerne, når Kiribati bliver oversvømmet.

 

Præsidenten Anote Tong er sammen med andre politiske ledere fra de omkringliggende øer med til denne uges konference Pacific Islands Forum i Port Moresby, hvor landene vil forsøge at udarbejde en samlet plan, som de tager med sig til Cop21-klimatopmødet i Paris senere på året.

 

Mens de mindre øer i området kalder på handling, er både New Zealand og Australien tøvende. Australien har på det seneste hevet i håndbremsen med hensyn til landets klimaindsats. Australiens premierminister, Tony Abott, ankommer onsdag til klimamødet.

 

- "De to storebrødre i Stillehavet (New Zealand og Australian) har stort set ignoreret deres naboers råb efter større ambitioner om at nedbringe udledningen af drivhusgasser og mere støtte til at håndtere klimaforandringernes udfordringer," siger dr. Helen Szoke, leder af den uafhængige udviklingsorganisation Oxfam Australia, til ABC News.

 

 

To grader er for meget

Et andet nyligt møde mellem flere af ørigerne, som ikke inkluderede New Zealand og Australien, endte med enighed om, at man ønsker en maksimal global opvarmning på 1,5 grader celsius frem for de to grader, som er det officielle mål ved Cop21.

 

Forskere har også påpeget, at en stigning på to grader vil føre til, at havet stiger yderligere, og at klimaet fortsat vil ændre sig mærkbart. Bl.a. vil koralrevene i verdenshavene stoppe med at vokse og begynde at blegne, hvilket også kan ramme Kiribati på turistindtægterne, da landets koralreve er en turistmagnet.

 

Det lader dog til, at de fleste politikere rundt om i verden har sat sig for målet om to grader og ikke søger tiltag, der kan sænke den globale opvarmning yderligere.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic