Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Over 200.000 protesterer mod hvalpefarm, der avler hunde til forsøg

3/9/2015

213.739 personer har nu underskrevet en protesterklæring rettet mod den britiske kommuneminister Greg Clark, der har tilladt byggeriet af en hvalpefarm nær byen Hull.

 

Hundene skal bruges i forsøg med bl.a. ukrudtsmidler, medicin og kemikalier brugt af industrien. Ifølge organisationen National Anti-Vivisection Sociey (Navs), der arbejder for at udfase brugen af dyr i forsøg, skal hundene bl.a. tvinges til at indånde giftdampe gennem masker, de skal tvangsfodres via rør, og medicin bliver sprøjtet ind i dem for at deres reaktion kan testes. 

 

- "I stedet for at dømme tusindvis af hunde til et liv, hvor de skal lide i et laboratorium, burde regeringen være bannerfører for bedre, moderne alternativer, som vil redde både dyre- og menneskeliv," siger Jan Creamer, præsident i Navs, og tilføjer, at antallet af forsøg på hunde er faldet de seneste 10 år, men at denne beslutning kan ses som et tilbageskridt.

 

 

Queen-guitarist og komiker raser

Oprindeligt blev byggeriet af hvalpefarmen afvist i 2013, da over 100.000 personer havde underskrevet en protesterklæring, men firmaet bag, Yorkshire Evergreen, appellerede afgørelsen, og tilladelsen blev således givet i juli af minister Greg Clark. Det har siden affødt kritik fra flere kendte dyrevelfærdsfortalere. 

 

Queen-guitaristen David May har ifølge Huffington Post udtalt:

 

- "Jeg væmmes ved nyheden om, at der er givet tilladelse til dette byggeri, og at man har ignoreret holdningen fra befolkningen og lokale myndigheder, og har dømt menneskets bedste ven til tusindvis af uetiske og unødvendige forsøg. Det er et forfærdeligt signal at sende til omverdenen."

 

Også komikeren Ricky Gervais har tweetet kritisk om sagen med en henvisning til kontroversen om den traditionelle rævejagt i Storbritannien:

 

- "De kan ikke torturere rævene, så de torturerer hundene. Regeringen vil tillade, at man avler beagles til dyreforsøg."

 

Skuespilleren Peter Egan - kendt fra Downton Abbey - har kaldt beslutningen for "en tragedie".

 

Også fra politisk side lyder der kritik af beslutningen.

 

- "Det giver absolut ingen mening og er fuldstændig ude af trit med regeringens forpligtelse til at nedbringe antallet af dyr i eksperimenter. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at modarbejde lignende planer og opfordrer forskere til at bruge innovative alternativer til dyreforsøg," siger parlamentsmedlem Grahame Morris til Huffington Post.

 

 

"Hunde er vigtige for forskningen"

Dyreforsøg er dog nødvendige for medicinske fremskridt, argumenterer Tom Holder, leder af Speaking for Research, der arbejder for at udbrede informationer om vigtigheden af dyreforsøg. Han forklarer, at hunde har spillet en vigtig rolle i medicinske fremskridt, bl.a. inden for insulinbehandling, hjertetransplantationer og behandlingen af prostatakræft.

 

- "Hunde bliver stadig brugt i såvel forskningen inden for stamcellebehandling og rygmarvslammelse som i at sikre en forsvarlig brug af ny medicin og behandling," sagde han, da sagen blev afgjort i juli.

 

Britiske Yorkshire Evergreen, der er ansvarlig for faciliteten, er en del af det amerikanske Marshall BioResources, der leverer forsøgsdyr til branchen.

 

Hvalpefarmen bliver den anden i Storbritannien med dyreforsøg som formålet. På en farm i Cambridgeshire bliver 3.000 beagles årligt brugt i forsøg.

 

I 2003 blev der brugt 5.088 beagler i forbindelse med dyreforsøg i Storbritannien. I 2013 var tallet faldet til 3.554.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic