Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Nye optagelser viser McDonald's-leverandør mishandle dyr

31/8/2015

Skjulte optagelser fra en fjerkræfarm i Tennessee, USA, har fået bl.a. McDonald's til at afbryde sit samarbejde med farmen, der leverede kød til restaurantkædens McNuggets og andre kyllingeprodukter. Det skriver flere internationale medier.

 

Videoen er blevet optaget af et medlem af dyreværnsorganisationen Mercy for Animals (MFA), der arbejdede undercover på farmen T&S Farms i løbet af sommeren.

 

Videoen indledes med, at en medarbejder ved T&S Farms spørger den filmende "nu er du ikke medlem af Peta, vel? (en anden dyreværnsorganisation)". Herefter slår medarbejderen løs på en vilkårlig kylling med en spydlignende pind. 

 

Videoen viser desuden andre former for dyremishandling; kyllingerne trampes på hovedet, smides i spande mens de langsomt dør, nogle er deforme, og sygdom er udbredt på farmen.

 

- "Denne form for mishandling er omfattende i den industrielle dyreproduktion, som søger at maksimere indtjeningen og minimere udgifterne på bekostning af dyrene, folkesundheden og miljøet," siger Matt Rice, MFA's efterforskningsleder, til Foxbusiness
 


McDonald's indblandet i lignende sag i 2011

T&S Farms leverede fjerkræ til Tyson Foods, der videreleverede kødet til McDonald's. Tyson Foods har med McDonald's opbakning stoppet samarbejdet med farmen på grund af optagelserne.

 

- "Vi mener, at det er vigtigt, at en ansvarsbevidst leverandør behandler dyr med omsorg og respekt, og vi finder den opførsel i videoen fuldstændig uacceptabel," siger en talskvinde for McDonald's ifølge Wall Street Journal.

 

Mercy For Animals har udleveret optagelserne til myndighederne, som nu vil gå ind i sagen og vurdere, om den skal få et retsligt efterspil for T&S Farms. 

 

I 2011 afslørede Mercy For Animals dyremishandling på en æggefarm, der også leverede til McDonald's. Dengang valgte kæden ligeledes at droppe samarbejdet med leverandøren.

 

Flere medier har forgæves forsøgt at få en udtalelse fra T&S Farms.

 

Se optagelserne her: (Advarsel: stærke billeder!)

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic