Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Havet er steget otte cm. siden 1992 - og det bliver værre

27/8/2015

 

Havet er gennemsnitligt steget otte cm. siden 1992 - visse steder er det steget med helt op til 25 cm., mens det i andre egne faktisk er faldet. Det viser nye data fra Nasa, skriver nyhedsbureauet Reuters

 

I 2013 vurderede et FN-panel, at havet vil stige mellem 0,3-0,9 meter i løbet af dette århundrede, men de nyeste tal viser, at vi skal regne med, at stigningen vil være i den høje ende af den prognose, da havet nu stiger hurtigere, end det gjorde for 50 år siden.

 

- "Det bliver sandsynligvis endnu værre i fremtiden," siger Steve Nerem, geofysiker ved University of Colorado.
 


150 mio. mennesker er i farezonen

Lavtliggende områder såsom Florida er særligt udsat for vandstigninger, og Michael Freilich, leder af Nasas Earth Science Division, siger, at det i dag er normalt, at der i Miami kan være oversvømmelser i gaderne, men at det slet ikke forekom i samme grad for blot få årtier siden. Han tilføjer, at ca. 150 mio. mennesker verden over bor blot én meter fra havkanten lige nu. 

 

Forskerne mener, at stigningen skyldes, at vandets temperatur er steget, så det udvider sig, samt at enorme iskapper og gletsjere smelter væk hvert år.

 

- "Folk er nødt til at forstå, at planeten ikke bare er ved at forandre sig. Den ér forandret. Hvis du har tænkt dig at bygge infrastruktur som for eksempel et vandrensningsanlæg eller et elværk i et kystområde, så har vi nu data, vi kan vise dig, som fortæller, hvad havets stigning de næste 100 år vil få af betydning," siger Tom Wagner, der er forsker ved Nasa.
 


Smeltningen er selvforstærkende

For godt en måned siden udtalte klimaforskeren James Hansen, at havet stiger hurtigere, end forskerne hidtil har troet. Det skyldes ifølge et studie, som han og 16 andre forskere står bag, at der sker en forstærkende effekt af smeltningen, når iskapperne smelter og udleder ferskvand i saltvandet. Studiet påviste, at ferskvandet absorberer det varmere havvand, som dermed får den omkringliggende is til at smelte endnu hurtigere.

 

En gennemgang på New Scientist af de nyeste studier på området konkluderede, at vi skal regne med, at havet stiger mellem 1 og 1,2 meter de næste 85 år - altså en anelse mere, end FN's panel forudså i 2013.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

 

Foto viser en oversvømmelse i Miami i 2007: Gui Carvalho/flickr

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic