Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

EU-myndighed advarer mod alment brugte pesticider

27/8/2015

 

 

En række udbredte insektgifte produceret af Bayer CropScience og Syngenta udgør en risiko for bier. Sådan lyder advarslen fra EU's European Food Safety Authority (Efsa), som udstikker de lovmæssige retningslinjer på området for EU's politikere. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

 

Biernes pollenspredning vurderes at udgøre en værdi af ca. 14,6 mia. euro om året, og derfor er der enorme omkostninger forbundet med biernes forsvinden.

 

- "Beskyttelsen af bier og pollenspredning er en af kerneområderne, som vi vurderer, når vi undersøger risikoen forbundet med pesticider," skriver Efsa i en udtalelse.
 


Brugen blev begrænset i 2013

Tidligere studier har påvist, at tre insektgifte - clothianidin, imidacloprid og thiamethoxam - udgør en risiko, og derfor valgte Europa-Kommissionen i december 2013 at pålægge en begrænsning af deres brug i en toårig periode - altså frem til december 2015.

 

Pesticiderne er imidlertid stadig lovlige at bruge i visse sammenhænge, men Europa-Kommissionen vil ikke afvise at ændre reglerne. Efsa har med deadline 30. september udbedt sig yderligere data fra nationale forskningsinstitutter og myndigheder, hvis de har noget, som kan være relevant at inddrage. Komssionen vil herefter træffe en beslutning om brugen af de pågældende gifte.

 

Ifølge to studier, der begge blev publiceret i tidsskriftet Nature tidligere på året, udgør de tre typer insektgifte en stor risiko for bier. Forsøg viste, at biernes bestand falder, og de bygger færre reder.
 


Industrien: Efsas konklusion er fejlbehæftet

Bayer CropScience meddeler, at dets hold af forskere nu vil gennemgå Efsas undersøgelser, men tilføjer, at man er overbevist om, at insektgiftene er sikre, når de bruges med omtanke.

 

The European Crop Protection Association, der er en sammenslutning af den europæiske pesticidindustri, hævder, at Efsas undersøgelse er fejlbehæftet.
 


KU vil finde svar

Fortalere for brugen af pesticider siger, at pesticiderne hjælper med at udrydde skadedyr, og dermed øger udbyttet af høsten, mens modstandere argumenterer, at de økonomiske tab ved færre bier løber op i milliarder af euro.

 

I april igangsatte forskere ved Københavns Universitet et femårigt projekt, der skal give flere svar på, hvilke konsekvenser pesticider har på dyr og økosystemet.

 

- ”Kemikalier som pesticider kan selv i små mængder have uforudsete og langsigtede effekter ved at svække immunforsvaret,” lød det dengang fra Brian Lund Fredensborg, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Foto: Martin LaBar/flickr

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic