Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Zimbabwe sælger 200 vilde elefantunger til kinesisk safaripark

26/8/2015

 

 

Mindst 170 elefantunger mellem toethalvt og fem år skal fragtes fra Zimbabwe til den kinesiske zoo Chimelong Safari Park i Guangdong-provinsen. I alt har Kina bestilt omtrent 200 elefanter fra Zimbabwe - 24 af dem blev leveret i juni. Det skriver Zimbabwe Independent.

 

Ifølge avisens oplysninger er syv dyrlæger blevet tilkaldt til landets store nationalpark Hwange National Park, hvor de skal forberede dyrene på den lange transport med flyselskabet Uni-Top Airlines.

 

Bl.a. vil elefantungerne få begrænsede mængder mad som en del af forberedelserne - avisen uddyber ikke, hvordan det specifikt skal hjælpe dem på rejsen.
 


Salget er lovligt

Medlem af EU-Parlamentet Catherine Bearder er oprørt over handlen og har kontaktet Zimbabwes ambassadør i Belgien for at få en forklaring. Hun udtrykker bl.a. bekymring over, at man fjerner elefanter fra deres naturlige omgivelser og tvinger dem ud på så lang en rejse, der ifølge hende kan udgøre en risiko for deres tilstand. 

 

Handlen med elefanterne er erklæret lovlig af Cites - the Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora - da den ikke er en trussel for arten. 

 

Fra Cites' afdeling i Kina lyder det, at rejsen ikke udgør nogen risiko for elefanterne, og at den foretages i overensstemmelse med Cites' anbefalinger.
 


Biolog: Det er dårlig dyrevelfærd

Meldingen fra Zimbabwes regering er, at salget af nogle af landets elefanter er med til at finansiere arbejdet for at bevare hele arten.

 

Ifølge Washington Post vurderer eksperter, at Zimbabwe tjener ca. 50.000 dollars per solgte elefant.

 

Biolog og stifter af Elephants Without Borders (elefanter uden grænser), Mike Chase, er dog imod Zimbabwes tilgang, da den ikke tager hensyn til dyrevelfærden.

 

- "At indfange vilde elefantunger strider imod tanken om at indsamle penge for at bevare dyrene. Det er en grov overtrædelse af dyrenes velfærd," sagde han tidligere på året til National Geographic.
 


Billeder afslører underernærede elefanter

National Geographic har modtaget billeder af de elefanter, der i juli blev leveret til Kina. Her ses elefanterne i unaturlige omgivelser, mens de er i karantæne; de går på beton og er i små aflukkede områder. Billederne viser også, at elefanterne er underernærede, og nogle har mærker fra skader.

 

De 24 elefanter skal efter udstået karantæne videre til safariparken Chimelong Safari Park, hvor de øvrige 170 også skal hen. Ifølge Cites vil de her komme til at gå frit omkring i parken. Problemet er blot, at parken kun er 1,3 kvadratkilometer, og en elefant kan gå op mod 80 km i døgnet i naturen. Pladsen skal i øvrigt deles med ca. 20.000 andre dyr.

 

CNN besøgte Chimelong Safari Park i 2011 og skrev, at parken på den ene side hjælper med at bevare truede dyrearter via avlsprogrammer, men omvendt har væsentlige problemer med dyrevelfærden: Nogle af dyrene har alt for lidt plads, mens andre tvinges til at udføre numre over for turisterne, som var det et cirkus. Cites hævder dog, at elefanterne, der importeres fra Zimbabwe, er fritaget fra at medvirke i numrene.

 

Billeder fra safariparken viser dog, at andre af parkens elefanter medvirker i showene; de ses bl.a. balancere på en tønde og svinge en hulahop-ring rundt med snablen.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

 

Screenshot af Chimelong Safari Parks hjemmeside.

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic