Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Sådan ville verden se ud uden mennesker

24/8/2015

 

 

Det er hverken klimaforandringerne eller miljøets skyld, at de fleste store pattedyr nu kun lever i Afrika, og at mange arter er uddøde. Det er derimod menneskets. Sådan lyder konklusionen fra forskere ved Aarhus Universitet i et ny studie

 

I studiet har forskerne undersøgt, hvordan dyrenes naturlige udbredelse i verden ville være, hvis mennesket ikke havde eksisteret. Bl.a. vurderer de, at der formentlig havde levet både elefanter og næsehorn i Danmark, og at der med menneskets eksistens generelt er langt færre arter, end der kunne have været på Jorden.

 

- "Danmark er selvfølgelig langt fra det eneste sted, hvor mennesket har begrænset pattedyrs udbredelse og artsrigdom - det er et verdensomspændende fænomen. Og forskellen mellem de nuværende forhold, og hvordan det kunne havde været, er særdeles stor de fleste steder," siger en af forskerne bag studiet professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
 

Dyr er flygtet mod bjergene

I dag er Afrika stort set det eneste støre område, der har en stor diversitet af store pattedyr, men faktisk konkluderer studiet, at den amerikanske stat Texas ville have haft flere store dyr end Tanzania, havde mennesket ikke været her.

 

Det er altså hverken Afrikas miljø eller varme vejr, der er årsagen til, at de store dyr primært lever her nu - det er blot det eneste sted, hvor mennesket endnu ikke har udryddet dem. Det ses også, at der i dag er mange arter i bjergrige områder, hvilket kan skyldes menneskelig aktivitet.

 

- "Den nuværende høje artsrigdom i bjergrige områder skyldes mere sandsynligt, at bjergene har fungeret som tilflugtssted for arter i forhold til jagt og habitatødelæggelse. Et eksempel i Europa er bjørne, som nu næsten kun lever i bjergegne, fordi de er blevet udryddet fra de mere tilgængelige og oftest mere tæt befolkede lavlandsområder," fortæller Søren Faurby, der er studiets hovedforfatter.

 

Den nye viden kan få betydning for arbejdet med naturgenopretning og -bevarelse.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Diversity and Distributions.

 

Det øverste billede viser udbredelsen af store pattedyr (over 45 kg) (gul og rød farve) i en verden uden mennesker. Det nederste billede viser realiteten. Illustration: Søren Faurby)

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic