Please reload

Seneste

Forsker: Fisk føler smerte stort set på samme måde som mennesker

October 18, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Sumatranæsehornet er nu udryddet i Malaysia

23/8/2015

Det er usandsynligt, at der stadig lever vilde sumatranæsehorn i Malaysia, og derfor konkluderer en række førende forskere inden for området, at arten nu er uddød i landets natur.

 

Det skriver forskere i en pressemeddelelse udsendt af Københavns Universitet, hvor Center for Makroøkologi, Evolution og Klima i samarbejde med internationale forskere har skrevet en artikel til tidsskriftet Oryx om, at arten næsten er helt uddød. Der resterer nu under 100 vildtlevende individer i Indonesien og ni i fangenskab.

 

Siden 2007 er der kun spottet to enlige hunner i Malaysias natur, og de er siden indfanget for at indgå i avlsprogrammer i håbet om at øge artens bestand.
 

Indsatsen skal styrkes for at redde arten

Det er altafgørende for artens overlevelse, at de resterende næsehorn både i det fri og i fangenskab forvaltes i ét avlsprogram på tværs af landegrænserne. Det kan betyde, at individere må flyttes til andre områder, for at de kan finde en passende mage og parre sig, forklarer ph.d.-studerende Rasmus Gren Havmøller fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, som hører under Statens Naturhistoriske Museum.

 

- "Vi ved fra erfaringer med både det indiske næsehorn og det hvide næsehorn i Afrika, at det er muligt at øge bestanden igen, selv fra 20 eller 30 individer, men det kræver den rette indsats i tide," siger han.

 

Sumatranæsehornet var oprindeligt udbredt over det meste af Sydøstasien, men lever nu kun vildt i Indonesien.
 


Krybskytteri er fortsat et stort problem

I 2013 iværksatte Indonesiens regering en handlingsplan for at beskytte arten, men ifølge Widodo Ramono, medforfatter til artiklen og leder af Rhino Foundation of Indonesia, er det nødvendigt, at landet styrker sin indsats yderligere. Blandt andet er krybskytteri et stort problem, som regeringen ikke har fået løst.

 

Forskerne tror ikke, at kunstig befrugtning er en mulighed, da teknologien ikke er langt nok fremme, og næsehornet kan nå at uddø, imens man forsker i befrugtningsmetoden.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic