Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Konservative giver en reprimande til klimaministeren

22/8/2015

Klimaminister Lars Christian Lilleholts nylige udmelding om, at Danmark bør kunne slække på klimaambitionerne falder ikke i god jord hos støttepartiet De Konservative.

 

Lars Christian Lilleholt sagde, at det ikke ville gøre noget, hvis Danmark kun fik nedbragt CO2-udledningen med 37 pct. i 2020 sammenlignet med niveauet for 1990 frem for de 40 pct., der ellers blev aftalt af et flertal i folketinget i 2012.

 

- "Man sætter sig jo nogle mål velvidende, at det kan blive svært at indfri dem. Men man er saftsuseme nødt til at tage dem alvorligt og arbejde hen imod det. Ministeren må tilbage i ministeriet og få nogle bud på, hvordan vi når fra de 37 til 40 procent, for vi er ikke klar til at slække på ambitionerne," siger klimaordfører Mette Abildgaard (K) til Ritzaus Bureau.

 

Hun tilføjer, at udmeldingen kommer på et særdeles dårligt tidspunkt - godt tre måneder før klimatopmødet i Paris, som af mange er blevet betegnet som sidste udkald, hvis klimaforandringerne skal bremses.

 


K: Andre lande har samme ambitioner om 40 pct.

Mette Abildgaard gør opmærksom på, at der er mange lande, der har sat sig samme mål om en sænkning af udledningen på 40 pct., så det er ikke sagt med hendes ord "et eller andet frelst dansk synspunkt".

 

Hun siger også, at de seneste årtier har vist, at en mindre udledning af CO2 sagtens kan gå hånd i hånd med industrien.

 

Lars Christian Lilleholts udtalelse kom i tidligere på ugen i forbindelse med en artikel på Altinget.dk.

 

- "Det vil være rigtig dyrt for det danske samfund at nå den målsætning, og derfor indgår det ikke i vores overvejelser. Vi synes, at hvis vi når 37 pct., så er det rigtig fint," sagde han. 

 


DF bakker op om at slække på ambitionerne

Dansk Folkeparti har bakket op om ministerens udtalelse, og Liberal Alliance har tidligere udtrykt skepsis over for klimamålsætninger, der rækker flere år frem i tiden. Derfor kunne Konservative meget vel sidde med de afgørende mandater for en ændring af den hidtidige klimalov, da der næppe er et parti på den røde fløj, der vil gå med til det, men det lader altså til, at Venstre er i mindretal med sin holdning.

 

Skulle Venstre alligevel få opbakning til at sænke målsætningen, vil Danmark bevæge sig længere væk fra FN's klimapanel IPCC's anbefaling om, at OECD-landene i 2030 skal have sænket deres udledning af drivhusgasser med 50 pct. sammenlignet med niveauet i 2010.

 

Målt per indbygger er Danmark den ottendestørste udleder af CO2 i EU.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic