Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Schweiz' største cirkus pensionerer elefanterne - og sender dem i zoo

20/8/2015

Det største cirkus i Schweiz, Cirkus Knie, har meddelt, at det stopper brugen af elefanter i shows ved udgangen af dette år. Herefter vil koncernen bag Cirkus Knie fokusere på at opdrætte elefanter i sin zoologiske have Rapperswill uden for Zürich som del af et europæisk avlsprogram. Det skriver swissinfo.ch.

 

Ifølge en erklæring fra Knie-familien, der driver koncernen, er beslutningen truffet efter en intern debat og ikke efter pres fra dyrevelfærdsorganisationer.

 

Selvom Schweiz' dyrevelfærdsorganisation, SAP, glæder sig over beslutningen, kan man passende spørge, om det baseret på dyrevelfærdsmæssige overvejelser er det rette valg at opdrætte dem i Rapperswill, da billeder fra zoo'en viser, at man kan ride på elefanterne, og der ikke er tale om en åben naturpark, men indhegninger som man kender det fra klassiske zoos.

 

en turisthjemmeside for Schweiz' attraktioner står bl.a.: "I ingen anden zoo er dyrene så tæt på de besøgende, som de er i børnezoo'en i Rapperswill".
 

Et alternativ til at sende elefanterne i zoo er at lade dem gå i store naturreservater, hvor de har mere plads og kan gå i naturlige omgivelser nogenlunde uforstyrret for mennesker.
 


Elefanter måtte på slankekur

Cirkus Knie har været i medierne tidligere for sin brug af elefanter. I 2012 måtte tre af cirkussets elefanter på slankekur, da de var blevet overvægtige på grund af for lidt motion.

 

I 2004 var SAP også ude med kritik af både Cirkus Knie og lignende cirkusser for deres negligeren af dyr om vinteren, hvor de er spærret inde på for små arealer.

 

- "Det er umuligt at holde vilde eller eksotiske dyr i cirkusser, fordi deres liv i fangenskab er fuldstændig uudholdeligt - og uetisk i vores øjne. Alle dyr, der er vant til store åbne områder og til at tilbagelægge store distancer i deres naturlige omgivelser burde ikke være spærret inde på få kvadratmeter," sagde Heinz Lienhard, præsident for SAP, dengang til swissinfo.
 

 

Flere forbud i USA

I marts annoncerede de amerikanske cirkusser Ringling Bros. og Barnum & Bailey Circus, at de vil udfase brugen af elefanter frem til 2018. Måneden efter meddelte byrådet i San Francisco, at det fremover vil være ulovligt at benytte vilde eksotiske dyr i underholdning - herunder indspilning af film - i byen.

 

Forbud mod vilde dyr i cirkusser er udbredt i Sydamerika, og i Europa har bl.a. Grækenland, Cypern, Østrig, Belgien, Slovenien og Bosnien-Herzegovina forbudt brugen af vilde dyr.

 

I Danmark er der blot et delvist forbud, idet elefanter, søløver og zebraer er undtaget fra det.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic