Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Historisk tørke koster Californien 10.000 job og 18 mia. kr. på ét år

20/8/2015

Californien gennemgår på fjerde år en historisk tørke, og alene i 2015 vil tørken koste staten 2,74 mia. dollars (18,3 mia. kr.) og 10.000 sæsonbaserede job. Det viser beregninger fra landbrugsøkonomer ved University of California, skriver nyhedsbureauet Reuters.

 

Dermed vil tørken på bare to år have kostet staten sammenlagt 4.94 mia. dollars svarende til 33,14 mia. kr - udgifterne medregner både landbrugets tab samt de afledte omkostninger for samfundet.

 

 


Risiko for flere tørker

Tørken er den værste i staten i 1.200 år, men det er ikke bevist, at klimaforandringerne er den direkte årsag. Dog er der flere sammenhænge mellem klimaforandringerne og tørkens ekstreme udbredelse. Den falder bl.a. på et tidspunkt, da den globale gennemsnitstemperatur er den højeste i 125.000 år, og grundvandsreserverne er næsten udtømt, fordi snemængden i statens bjerge er en brøkdel af, hvad den normalt har været.

 

Et forskningsstudie fra Stanford University sidste år konkluderede, at nutidens vejrforhold giver mere gunstige betingelser for længerevarende tørker:

 

- "De ekstreme atmosfæriske forhold forbundet med Californiens lammende tørke vil sandsynligvis forekomme langt hyppigere grundet nutidens globale opvarmning, end tiden før mennesket begyndte at udlede store mængder drivhusgasser."

 

Et studie fra februar har også konkluderet, at dele af USA kan se frem til længerevarende tørkeperioder de kommende årtier, og et andet studie har vist, at risikoen for hedebølger i Europa vil stige mærkbart i fremtiden grundet klimaforandringerne.
 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

 

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic