Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Forskere udsteder dommedagsprofeti over havet

18/8/2015

Hvis man ønsker at besøge Australiens berømte koralrev Great Barrier Reef, skal man ikke vente for længe, for snart vil revet sammen med alle andre koralrev i verden være fortid. Sådan lyder den dystre prognose fra Peter F. Sale, der er professor ved University of Windsor, Canada. 

 

Andre forskere på området bakker op og siger, at menneskelig aktivitet, særligt den menneskeskabte klimaforandring, næsten har smadret økosystemerne i verdenshavene.

 

- "Det er alvorligt nu; jeg finder det højst usandsynligt, at koralrev, som jeg kendte dem i midten af 1960'erne, vil være at finde noget sted på planeten efter midten af dette århundrede. I stedet vil områderne være algebefængte, fyldt med skrald og langsomt eroderende kalkstensaflejringer. Jeg ser ganske lidt håb for koralrevene, hvis vi ikke får gang i en meget mere aggressiv plan for at sænke vores udledning af drivhusgasser," sagde Peter F. Sale på en nylig konference i Tjekkiets hovedstad, Prag. Det skriver EurekAlert.org.
 

Professor John Veron, tidligere chefforsker ved the Australian Institute of Marine Science, bakker op om Peter F. Sales udtalelser:

 

- "Den dybt alvorlige krise er nu bredt anerkendt af både forskere i koralrev og klimaet. De anerkender også, at kun drastisk handling vil kunne forhindre ødelæggelsen af koralrev og andre lignende økosystemer, som er påvirket," siger John Veron ifølge EurekAlert.
 


Målsætningen er alt for umabitiøst
Konsenus for målsætningen på klimatopmødet i Paris sidst på året - COP21 - lyder, at den globale opvarmning maksimalt må være på to grader celsius sammenlignet med niveauet før den industrielle revolution i midten af 1700-tallet. Men den grænse er alt, alt for høj, mener Peter F. Sale.

 

- "Selv hvis klimatopmødet i Paris bliver en absolut succes, og man når frem til en bindende aftale, så vil opvarmningen og forsuringen af havet fortsætte ud over dette århundrede," sagde Peter F. Sale

I stedet skal vi gå efter en maksimumgrænse på én grad celsius ved at sænke koncentrationen af CO2 i atmosfæren, så den ryger helt ned på 350ppm (partikler per million).

 

Det niveau har vi ikke været nede på siden 1988, og i år krydsede man for første gang grænsen på 400ppm. Ifølge Scientific American er det det højeste CO2-niveau i 23 mio. år.

 

- "Ud over vores udledning af CO2, skal vi tage hånd om vores andre fornærmelser mod verdenshavene. Vi har mistet 90 pct. af vores kommercielle fiskebiomasse siden 1940'erne, vi forurener kystområder, og en stor del af de beskyttede havområder bliver slet ikke beskyttet," lødet det fra Peter F. Sale;

 

- "Har vi en etisk ret til at ødelægge et helt økosystem på denne planet? Det er aldrig blevet gjort før," sagde han og tilføjede så:

 

- "Jeg mener ikke, at vi har ret til det.
 


"Vi er nødt til at vågne op"

Australiens turistattraktion Great Barrier Reef undgik for nyligt med nød og næppe at blive optaget på Unescos liste over truede områder, og regeringen har nu sat ekstra midler af til at beskytte koralrevet.

 

En analyse fra National Oceanic and Atmospheric Administration 2011 pegede på et

lignende scenario, som det Peter F. Sale forudser. Da analysen udkom, viste den, at 75 pct. af alle koralrev på Jorden var truede. Vurderingen lød, at uden en mærkbar indsats ville tallet stige til 90 pct. i 2030, og i 2050 ville stort set samtlige koralrev i verden være truede.

 

Professor Ove Høgh-Guldberg, der var ledende forfatter for kapitlet "The Ocean" i den seneste rapport fra IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change), siger, at man er "nødt til at vågne op":

 

- "Business as usual-tilgangen - selv med indførelsen af smarte afgifter - vil ikke kunne reducere udledningen af drivhusgasser hurtigt nok. Det her er en verdensomspændende nødsituation, der tvinger os til helt at skrotte fossile brændstoffer i løbet af de næste 20 år. Alternativet er, at vi når op på temperaturer, der vil eliminere økosystemer som koralrev og i høj grad mange andre økosystemer, som menneskeheden er afhængig af," siger Ove Høgh-Guldberg ifølge EurekAlert.
 


Håbet er spinkelt

Peter F. Sales håb om, at den globale opvarmning bremses til maksimalt én grad celsius ser ud til at være højst urealistisk - selv den officielle målsætning om maksimalt to grader lader til at være uopnåelig. Det viser en ny analyse fra nyhedsbureauet Reuters, der har gennemgået klimaløfterne fra en række lande forud for klimatopmødet i Paris.

 

Niklas Hoehne, partner i New Climate Institute, siger til Reuters, at han - baseret på klimaløfterne - vurderer, at temperaturen vil stige med 3,1 grader celsius i dette århundrede, hvilket er mere end 50 pct. over de to grader, som en række forskere har fastsat som smertegrænsen, hvis ekstreme klimaforandringer skal undgås.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic