Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Rapport: Klimaforandringer vil gøre vores mad dyrere

15/8/2015

Verden kan se frem til markante ændringer i fødevareproduktionen de kommende år bl.a. grund af klimaforandringerne. Det konkluderer forskere i en ny rapport "Extreme weather and resilience of the global food system", der vurderer fremtidens udfordringer for landbruget. Det skriver The Guardian.

 

Forskerne bruger betegnelsen "chok" om usædvanligheder i produktionen, og risikoen for disse chok vil blive større i løbet af de næste 25 år som følge af både befolkningstilvæksten og klimaforandringernes længerevarende tørkeperioder, oversvømmelser og øgede temperaturer.

 

- "Fødevaresystemet er under et stigende pres, fordi efterspørgslen stiger, og vores evne til at imødekomme efterspørgslen bliver mindre. Som om det ikke var nok, har vi klimaforandringerne, der påvirker områderne, hvor der kan dyrkes afgrøder," siger Tim Benton, professor i befolkningsøkologi ved University of Leeds og medforfatter til rapporten, til The Guardian.

 

 

Dyrere mad det næste årti

Faktisk er verdens landbrug allerede ved at blive påvirket i en sådan grad, at vi i løbet af det næste årti kan komme ud for en mere svingende fødevareproduktion og "dramatiske" prisstigninger. Ser man længere frem i tiden, vil konsekvenserne være endnu større.

 

Forskerne bag rapporten vurderer, at der i 2040 vil være øget risiko for, at produktionen af verdens fire store afgrøder - hvede, ris, majs og sojabønner - med ét kan falde med 5-7 pct. Lige nu er der risiko for et sådant fald én gang per århundrede, men i 2040 vil risikoen være, at så stort et fald i produktionen kan forekomme tre gange på et århundrede. 

 

Der vil desuden være en risiko for, at priserne i FN's fødevareindeks over de mest gængse varer vil stige med 50 pct. og dermed gøre det mærkbart dyrere at købe mad og foder.

 

- "De mest sårbare lande vil også være dem, der bliver påvirket mest af det - hvad enten det er på et makroøkonomisk niveau eller for den enkelte husholdning. De fattigste husholdninger bruger op mod 50 pct. af indkomsten på mad, så hvis man er i en situation, hvor fødevarepriserne stiger med 50 til 100 pct., ender man i en nærmest uholdbar situation," siger medforfatter Rob Bailey, ledende forsker ved Chatham House - en tænketank med fokus på internationale forhold.

 

 

Flere uroligheder i de fattige lande

Også de rige lande i Vesten vil blive påvirket, selvom de er bedre rustede til at stå imod prisstigningerne. De kan derimod se frem til følgerne af en øget ustabilitet i de fattige regioner, primært Nordafrika og dele af Mellemøsten, grundet prisstigninger og hungersnød.

 

FN har tidligere vurderet, at der i 2050 kan være op mod 200 mio. flygtninge i verden som følge af klimaforandringerne. I dag er der ca. 60 mio. flygtninge.

 

I rapporten nævner forskerne også en række forslag, som kan hjælpe regeringerne med at modstå forandringerne. Blandt kan man øge investeringerne i hjemlig fødevareproduktion, så man bliver mere uafhængig af import. Derudover kan det i nogle lande blive nødvendigt med statsstøtte til madindkød.

 

- "Rapporten forudsiger et plausibelt 'worst case'-scenario i den nære fremtid og bruger dette scenario til at undersøge løsningerne og påvirkningerne," skriver sir David King i sit forod til rapporten. Han er professor emeritus og det britiske Udenrigsministeriums særlige repræsentant for klimaforandringer.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic