Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Vi har brugt ét års naturressourcer på otte måneder

13/8/2015

Aldrig før har verdens forbrug af naturens ressourcer været større. På godt otte måneder har verdenssamfundet brugt en mængde naturressourcer, der tager Jorden ét år at skabe. Det viser tal fra tænketanken Global Footprint Network (GFN)

 

Hvert år afholder GFN Earth Overshoot Day, der markerer, hvornår vi på et kalenderår har brugt den mængde naturressourcer, som Jorden kan nå at skabe på ét år.

 

Dagen faldt i år tidligere end nogensinde før; den 13. august. Det er næsten en uge tidligere end sidste år, da dagen faldt den 19. august. Oversat til økonomisk tale kan man sige, at vi i år har brugt vores månedsløn omkring den 20. og bruger af vores opsparing de sidste 10 dage.

 

- "Hvorfor er det, at så mange er villige til at acceptere det? Hvorfor ændrer vi ikke vaner, så overforbruget kommer under kontrol? Jeg synes, det er både umodent og udansk at lade, som om det ikke vedkommer os. Vi burde tage ansvar," skriver Verdensnaturfonden Danmarks generalsekretær Gitte Seeberg i et debatindlæg på JP.dk
 

Danmark er blandt de mest belastende lande

Indtil 1970 levede vi bæredygtigt og nåede aldrig at bruge flere ressourcer, end Jorden kunne genskabe, men i 1970 krydsede vi en kritisk milepæl, da vores forbrug i slutningen af december oversteg Jordens reproduktionsevne. I år 2000 faldt Earth Overshoot Day i begyndelsen af oktober. 

 

Teknologiske fremskridt og større udbytte i landbruget har altså slet ikke kunnet vende udviklingen.

 

Blandt de mest forbrugsivrige lande er Danmark, som bruger langt flere ressourcer end gennemsnittet. GFN's tal viser, at hvis hele verden havde samme forbrug som os, ville det kræve 4,3 jordkloder. Gennemsnittet for alle lande er 1,6 jordkloder.

 

En opgørelse for sidste år viste, at kun tre lande i verden har en større belastning end Danmark; Kuwait, Qatar og de Forenede Arabiske Emirater.

 

 

Vores kødbehov rydder regnskovsområder

Danmarks belastning på naturen drives bl.a. frem af vores enorme kødforbrug; vi er blandt de mest kødspisende nationer, og den form for produktion er meget ineffektiv, fordi det kræver store arealer at producere foder til dyrene, som i stedet kunne være brugt til at dyrke frugt og grønt til os selv. 
 

En rapport fra FN's organ UNCTAD udgivet i 2013 viste, at der i verden faktisk produceres kalorier nok til mellem 12 og 14 milliarder mennesker, men at ca. en tredjedel af disse kalorier bruges som foder til dyrene i kødproduktionen. På tallerkenen kan dyret dog ikke opveje den mængde kalorier, som man har brugt til at fodre det med.

 

Den danske kødproduktion lægger også beslag på et område på størrelse med Sjælland til sojadyrkning primært i Sydamerika - soja, som vi importerer for netop at bruge det som dyrefoder.

 

For at få plads til sojaproduktionen bliver regnskov og andre skovområder fældet, hvilket mindsker mængden af træer, der kan absorbere atmosfærens CO2 og omdanne den til ilt, samtidig med at fældningen truer flere dyr, som lever i områderne.
 


En ambitiøs klimaaftale er strengt nødvendig

GFN skriver i en pressemeddelelse, at der trods alt er sket en positiv udvikling på det seneste med hensyn til verdenssamfundets fokus på vedvarende energi, men at det stadig er strengt nødvendigt, at landene når frem til en ambitiøs klimaaftale ved klimatopmødet i Paris sidst på året, så vores udledning af drivhusgasser falder markant. 

 

GFN vurderer, at hvis udviklingen fortsætter som nu, falder World Overshoot Day i 2030 allerede den 28. juni. Lykkes det derimod at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 30 pct. de næste 15 år, kan vi rykke World Overshoot Day med over én måned; til 16. september i 2030.

 

GFN's opgørelse baserer sig på, hvor mange vi er på kloden, hvor meget vi forbruger, hvor meget naturen er i stand til at producere og effektiviteten af produktionen.

 

I sin udregning benytter GFN over 6.000 datasæt per land fra kilder som FN samt forskningsudgivelser. To komitéer - National Accounts Committee og The Standards Committe - holder øje med GFN's arbejde, således at videnskabelige formalia overholdes i beregningerne.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic