Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Irma stopper salget af flere konventionelle varer

10/8/2015

Supermarkedskæden Irma stopper salget af konventionelle gulerødder og bananer. Det kan simpelthen ikke længere svare sig at sælge det, lyder det i en pressemeddelelse. Fra næste uge (uge 34) vil det kun være deres økologiske alternativer, som kunderne kan købe.

 

Tidligere har Irma fravalgt konventionelle citroner, så der nu kun sælges økologiske.

 

- ”Vores kunder køber mere økologi end nogensinde. Det betyder, at salget af de konventionelle varer falder tilsvarende. På nogle varer bliver salget så beskedent, at vi ikke kan forsvare at blive ved med at have dem i vores butikker,” siger kædedirektør Jesper Uggerhøj.

 

 

Økosalget nærmere sig en milepæl

Økologiske bananer har udgjort 92 pct. af det samlede banansalg, og økologiske gulerødder har stået for 85 pct. af det samlede salg. Salget af økologiske varer i 1. halvår i år er steget med mere end 10 pct. i Irma.

 

Samlet er kædens økologi-andel for første gang tæt på at passere en milepæl på 30 pct., hvilket er cirka fire gange så højt som landsgennemsnittet, og den højeste andel i verden. Irma har sat som mål at nå 50 pct. i 2025.

 

- ”Vi synes, det er en glædelig udvikling, for vores økologiske varer er lig med højere kvalitet. Vi forventer, at der allerede inden for den nærmeste fremtid vil komme flere markante varegrupper, hvor vi stopper med at sælge konventionelle varer og udelukkende sælge økologiske varianter,” siger Jesper Uggerhøj.

 

 

Dansk øko-salg fortsætter fremad

Tal fra Nordea i april viste, at det danske forbrug af økologi er mere end fordoblet på 10 år. Danmark var i forvejen verdensmester i økologi, idet andelen af økologi i salget af fødevarer er det højeste i verden. I 2013 udgjorde andelen af økologi 8 pct. af fødevaresalget, og salget af økologi er siden steget yderligere.

 

Fra 2004 til 2014 er salget af økologi mere end tredoblet: fra at omsætte for ca. to mia. kr. i 2004 omsatte det i sidste år for 6,2 mia. kr. Alene i løbet af 2014 steg omsætningen med seks pct. 

 

 

I januar igangsatte Coop-kæden sin økologikampagne, hvor priserne på flere økologiske varer er blevet sænket for at gøre Danmark "dobbelt så økologisk", som kampagnen udtrykker det. Salget af økologiske varer skal kort sagt fordobles på fem år.

 

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

 

Foto: Finn Årup Nielsen

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic