Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Paven langer ud efter sojaproducenternes skovrydning

8/8/2015

Pave Frans fortsætter sin kritik af verdens forurenende og ubæredygtige tilstand.

 

For halvanden måned siden udsendte han et dekret, hvor han understregede vigtigheden i en grøn omstilling for at beskytte jordkloden, og nu er det sojaproducenternes rydning af skovarealerne, der møder hans kritik. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

 

- "Det gør ondt i min sjæl, når jeg ser, at skov fældes for at gøre plads til at plante soja. Det vil tage tusinder af år, før skoven kommer sig. Vi skal passe på vores træer og vand," sagde pave Frans i et interview med en lokal argentinsk radiostation.

 

Pavens hjemland Argentina er verdens største leverandør af sojamel og sojaolie - også i Brasilien er der en stor sojaproduktion, som beskyldes for at bære en stor del af ansvaret for fældningen af regnskoven og den følgende udryddelse af dyrearter i områderne.

 

 

 

1/3 af verdens skov er fældet

I pavens dekret fra midten af juni lød der en bred kritik af verdenssamfundets forurening og ressourcespild:

 

- "Jorden, vores hjem, er begyndt mere og mere at ligne en gigantisk bunke møg. I mange dele af verden, sørger de ældre over, at hvad der engang var smukke landskaber nu er overdynget med affald."

 

 

Ca. en tredjedel af al skov er blevet fældet, efter industrialiseringen brød igennem i midten af 1800-tallet: fra ca 5,9 mio. hektar før industritiden til nu 4 mio. hektar.

 

Et nyligt forskningsstudie har fastslået, at verden havde været mindre forurenet, hvis vi ikke havde fældet så meget skov - ikke kun fordi selve fældningen og afbrænding af skov bidrager til CO2-udslippet, men også fordi træerne hjælper med at absorbere og omdanne CO2 til ilt.

 

 

Tekst: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

 

Foto: Jan van der Ploeg/Center for International Forestry Research (CIFOR)

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic