Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Miljøenhed efter miljøulykke: Vi beklager dybt

8/8/2015

Det er en tragisk ulykke, og man beklager dybt. Sådan lyder det fra USA's miljømyndighed Environmental Protection Agency (EPA) efter en ulykke ved en nedlagt mine, hvor medarbejdere for EPA ved et uheld kom til at lække ca. 3,8 mio. liter spildevand i den lokale flod, Animas River i staten Colorado.

 

- "Vi er kede af, hvad der er sket. Det er en stor tragedie. Det er hårdt at være på den anden side af problemet. Normalt er det os, der tilkaldes for at hjælpe i forbindelse med ulykker - det er ikke os, der forårsager dem. Det er noget, vi beklager dybt," siger Dave Ostrander, EPA's regionaldirektør for evaluering af og respons på nødstilfælde, ifølge Denverpost.com.

 

Floden vil være afspærret, mens det vurderes, hvor giftigt spildevandet er.

 

- "Hvis I ser tegn på dyr, der lider eller er ved at dø, så underret os," siger EPA's regionalchef Shaun McGrath.

 

 

Spildevand består af tungmetaller

Ulykken skete onsdag, da medarbejdere for EPA var ved at undersøge en forværring af forurening fra den nedlagte mine Gold King samt tre andre miner. Der blev brugt tunge maskiner i forbindelse med undersøgelsen, som skulle foretages ved, at man indførte et rør ind i minen for at dræne spildevandet. Det førte imidlertid til et øget tryk fra det ophobede spildevand, som sprængte læk gennem løst jord, der fungerede som barriere mellem minen og floden.

 

Spildevandet, der var ophobet i den nedlagte guldmine, består af flere tungmetaller som arsenik, bly, cadmium, aluminium og kobber, og det har farvet floden orange.

 

Myndighederne har puttet fisk i bure ned i vandet for at se, hvordan de reagerer på det, og der blev fredag foretaget målinger, men endnu er der ingen oplysninger om, hvor farligt vandet er.

 

Beboerne i området er selvsagt rasende, særligt idet mange bruger floden til at fiske og svømme i. Denverpost.com beretter om, at flere græd, da de så forureningen i floden.

 

- "Det er forfærdeligt. Alle de dyr ved floden. Det kan dræbe alt," siger Holly Jobson, 62 år, til Denverpost.com.

 

Se videooptagelser af den orange flod her:

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic