Please reload

Seneste

Forsker: Fisk føler smerte stort set på samme måde som mennesker

October 18, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

En løve er blevet dræbt - men det er ikke Jericho

2/8/2015

Modstridende rapporter fra medier lørdag aften skabte forvirring om, hvorvidt løven Jericho - den næste i hierarkiet efter Cecil - var blevet skudt og dræbt af en krybskytte lørdag eftermiddag.

 

Det er nu bekræftet, at Jericho er i live, men det forlyder, at en løve ér blevet dræbt i parken. Der var bare tale om en fejlidentificering.

 

Ligesom Cecil er også Jericho udstyret med en GPS i forbindelse med et forskningsstudie. Derfor har forskerne kunnet følge hans færd via GPS'ens data, og derfor blev historierne om drabet på Jericho da også straks betvivlet af forskerne, idet de stadig kunne registrere bevægelser. 

 

 

Organisation erkender fejlen

Efterfølgende har en af forskerne - Brent Stapelkamp - endda været ude i marken for at tage et billede af Jericho og bekræfte, at han stadig lever.


Johnny Rodrigues, formand for Zimbabwe Conservation Task Force (ZCTF), der lørdag meddelte, at man var blevet oplyst om drabet på Jericho, erkender, at der er tale om en fejl.

 

"Der er tale om en fejlidentificering, og vi kan bekræfte, at det ikke var Jericho, der blev skudt. Men vi har stadig mistet en løve, som blev skudt af en krybskytte i går," siger han til Daily Mail og tilføjer, at krybskytten er blevet anholdt.

 

På ZCTF's Facebook-side forklarer organisationen, at den via tre forskellige kilder var blevet oplyst om, at Jericho var blevet dræbt. Organisationen forsøgte forgæves at få fat på officielle kilder tilknyttet Hwange National Park, men havde tiltro til, at kilderne havde de rette oplysninger, hvorfor organisationen udsendte en meddelelse om drabet på Jericho i går, lørdag.

 

Oprindeligt forlød det også, at Jericho er bror til Cecil, hvilket ikke er korrekt. De to løver havde formet et broderlignende bånd i flokken, men er ikke beslægtede.

 

 

Jericho beskytter Cecils unger

Efter at Cecil blev dræbt, frygtede man, at Jericho ville dræbe hans unger for at "rense" flokken for fremmed blod.

 

Det viser sig dog, at Jericho har taget ungerne til sig og beskytter dem. De er dog ikke sikret endnu, da rivaliserende hanløver stadig kan udgøre en trussel.

 

Løven er klassificeret af IUCN som "truet". For 40 år siden var der ca. 200.000 vilde løver i Afrika. I dag er tallet nede på omtrent 32.000.

 

Se et videoindslag fra i går, da det endnu forlød, at Jericho var blevet dræbt.

 Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic